9.515
redigeringer
No edit summary |
m (→Funktion) |
||
Linje 23: | Linje 23: | ||
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Aarhus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lettere for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer. | Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Aarhus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lettere for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer. | ||
===Funktion=== | === Funktion === | ||
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt. | Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt. | ||
Linje 30: | Linje 30: | ||
Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring. | Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring. | ||
Det har været en løbende forandringsproces, der | Det har været en løbende forandringsproces, der resulterede i et nyt stort [[DOKK1|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring fik optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af DOKK1 havde det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager. Hovedbiblioteket flyttede til åmundingen i det nye store offentlige mediehus i sommeren 2015. | ||
=== Se også === | === Se også === |