10.894
redigeringer
Graven 18-20: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om [[City|Aarhus' byvold]], som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand. | Graven 18-20 har en lang historie bag sig, da grunden blev bebygget så tidligt som i slutningen af 1300-tallet eller starten af 1400-tallet. Dengang var voldgraven rundt om [[City|Aarhus' byvold]], som Graven har fået sit navn efter, endnu ikke blevet fyldt op, så grunden må have ligget lige op ad den. Placeringen kan måske virke mærkelig, men da man ved arkæologiske udgravninger har fundet to store ovne på grunden, kan årsagen måske et forsøg på at mindske brandfare for det øvrige af byen. Ved at lade en bebyggelse, der tydeligvis rummede ild og varme, ligge lidt uden for byen, kunne en potentiel brand ikke sprede sig lige så nemt, og den kunne måske endda slukkes hurtigere på grund af beliggenheden tæt ved vand. | ||
=== | ===Stedets matrikulære opdeling=== | ||
Det samlede område, hvor Graven 18-20 ligger, er i i dag opdelt i tre matrikler med numrene 1039a, 1039b og 1039c. Det er dog først i nyere tid - tilsyneladende først efter 1996 - at denne opdeling er blevet foretaget, da hele området engang blot var én matrikel med matrikelnummer 1039. | |||
På matrikel 1039a ligger i dag Graven 20, som er områdets eneste bygning ud til gaden. På matrikel 1039c, der ligger lige nord for 1039a, ligger Graven 18, og på matrikel 1039b ligger en parkeringsplads, der hører til Graven 18. Her har tidligere ligget flere bagbygninger, der blev revet ned i år 2000. Det betyder, at Graven 18 og Graven 20 i virkeligheden er hver sit husnummer på hver sin matrikel, men betegnes på grund af historiske årsager som slået sammen til én fælles adresse. De to bygninger har da også været tæt bundet sammen gennem historien, hvor Graven 18 mest af alt har fungeret som baghus til Graven 20. | |||
===Adressens tidligste historie=== | |||
Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inden 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]]. Buxlund var på dette tidspunkt en omtrent 36-årig urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære, at han i løbet af sit liv havde overskud til velgørenhed. Han købte huset, der lå på [[Graven 21]], og gøre det til en fribolig for fattige enker, og i 1804 at stiftede han et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter i en alder af 84 år, men ''den buxlundske stiftelse'' levede videre længe efter. | Det nuværende hus, der ligger på Graven 18-20, blev formodentlig bygget inden 1761. Dette år byder på den første skriftlige optegnelse over ejendommen og dens indehaver, [[Søren Zønnichsen Buxlund (1721-1805)|Søren Zønnichsen Buxlund]]. Buxlund var på dette tidspunkt en omtrent 36-årig urmager og enkemand, der tilsyneladende klarede sig ganske godt. I hvert fald kunne hans økonomi bære, at han i løbet af sit liv havde overskud til velgørenhed. Han købte huset, der lå på [[Graven 21]], og gøre det til en fribolig for fattige enker, og i 1804 at stiftede han et legat, der kunne hjælpe med at forsørge dem. Buxlund døde året efter i en alder af 84 år, men ''den buxlundske stiftelse'' levede videre længe efter. | ||
Efter Buxlunds død | Efter Buxlunds død overgik Graven 18-20 til hans svigersøn, [[Søren Jensen Buchtrup]], og datter [[Christine Buxlund]]. I 1811 solgte de ejendommen til bødker [[Otto Sørensen Hoff]], som delte adressen i to. Han bosatte sig selv i den del, der i dag svarer til nr. 20, og solgte den anden del, nr. 18, til værthusmand [[Michel Poulsen Blegind]]. Værthuset, som Blegind startede på matriklen, vedblev at eksistere med skiftende ejere, mens bødkerværkstedet først overgik til en anden bødker ved navn [[Rasmus Fuldues]], hvorefter den blev omdannet til en vognmandsforretning. I de følgende år var der en del udskiftning i beboerne i nr. 18, og omkring 1874 blev værtshuset i nr. 20 tilsyneladende nedlagt. | ||
===Fra fattige lejere til små virksomheder=== | ===Fra fattige lejere til små virksomheder=== | ||
| Linje 37: | Linje 42: | ||
I 1935 købte fabrikant, smed og maskintekniker [[Thomas B. Thrige]] Graven 18-20, og Aksel Hakonsens fabrik blev overtaget af [[Carl E. Thumand]]. Thumands elektromekaniske fabrik lå forholdsvist undseeligt på adressen, da den befandt sig i baggårdsbygningens stueetage. Fra gaden blev den stort set kun afsløret af skilte på facaden. I en annonce fra 1936 kan man se, at fabrikken kunne byde på ''”Elektriske Maskiner af enhver Art – Dynamoer – Transformatorer – Motortaljer m.m. Stort Lager af Elektromotorer, nye og brugte, samt Reservedele. – 1. Kl.s Reparationsværksted for alle elektriske Maskiner, uanset Størrelse og Fabrikat. – Alle slags Motor- og Dynamokul paa Lager.”'' | I 1935 købte fabrikant, smed og maskintekniker [[Thomas B. Thrige]] Graven 18-20, og Aksel Hakonsens fabrik blev overtaget af [[Carl E. Thumand]]. Thumands elektromekaniske fabrik lå forholdsvist undseeligt på adressen, da den befandt sig i baggårdsbygningens stueetage. Fra gaden blev den stort set kun afsløret af skilte på facaden. I en annonce fra 1936 kan man se, at fabrikken kunne byde på ''”Elektriske Maskiner af enhver Art – Dynamoer – Transformatorer – Motortaljer m.m. Stort Lager af Elektromotorer, nye og brugte, samt Reservedele. – 1. Kl.s Reparationsværksted for alle elektriske Maskiner, uanset Størrelse og Fabrikat. – Alle slags Motor- og Dynamokul paa Lager.”'' | ||
I 1941 fremstillede Thumands fabrik den første elektriske bil i Aarhus ved at tage motoren ud af en DKW bil og erstatte den med en ”Elektromotor på 2½ Hestekraft.” I avisen stod det beskrevet, at der ''”I bagagerummet er anbragt Akkumulatorer til 90-100 Kilometers Kørsel med en Tophastighed af 35 Kilometer i Timen. Bilen er bestilt af en Mand, der har Vandkraftanlæg, saa han kan lade | I 1941 fremstillede Thumands fabrik den første elektriske bil i Aarhus ved at tage motoren ud af en DKW bil og erstatte den med en ”Elektromotor på 2½ Hestekraft.” I avisen stod det beskrevet, at der ''”I bagagerummet er anbragt Akkumulatorer til 90-100 Kilometers Kørsel med en Tophastighed af 35 Kilometer i Timen. Bilen er bestilt af en Mand, der har Vandkraftanlæg, saa han kan lade Akkumulatorerne op om Natten.”'' | ||
Fabrikken havde succes, og produktionen blev udvidet, så den i 1943 beskæftigede ca. 35-40 arbejdere. Den fortsatte på adressen helt frem til 1987, hvor den dog kun beskæftigede 16 ansatte, og dens eksistens afsluttedes ved en fusion med firmaet [[Asea Industri]]. Virksomheden flyttede herefter tid [[Finlandsgade]]. | Fabrikken havde succes, og produktionen blev udvidet, så den i 1943 beskæftigede ca. 35-40 arbejdere. Den fortsatte på adressen helt frem til 1987, hvor den dog kun beskæftigede 16 ansatte, og dens eksistens afsluttedes ved en fusion med firmaet [[Asea Industri]]. Virksomheden flyttede herefter tid [[Finlandsgade]]. | ||
