Frederiks Allé: Forskelle mellem versioner

=== Del af Aarhus Bygrunde ===

Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé).<ref>Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229.</ref> Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor [[Vester Allé Kaserne]] kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med [[Brobjergskolen]], [[Scandinavian Center]], [[Musikhuset Aarhus]] og [[ARoS Kunstmuseum]] - og mod øst til området, hvor [[Aarhus Rådhus]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Hovedbanegård]] ligger.<ref>Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023.</ref> Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred.

=== Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet ===

Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene".

I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Brobjerg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).<ref>Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.</ref> Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved.

[[Fil:Frederiks Alle 1873.JPG|350px|thumb|right|Kort over Frederiks Allé og nærliggende område ca. 1873. Kort: Hoffensberg. Jespersen & Fr. Trap, Lith. Inst.]]