9.487
redigeringer
Frederiks Allé: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) |
mNo edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé. (note: Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229. Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor Vester Allés kasserne kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med Brobjergskolen, Scandinavian Center, Musikhuset og Aros - og mod øst til området, hvor rådhuset, Ryesgade og banegården ligger. (Note: Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023). Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred. | Området uden for den nuværende [[Sønder Allé]] blev skænket af kong Frederik 2. til Aarhus ved brev til borgmestre og råd den 25. januar 1575. Heri meddeltes det, at de måtte indtage to stykker jord kaldet Bispens Løkker beliggende syd for Brobjerg på begge sider af Adelvejen (dvs. vejen mod Skanderborg, svarende til Frederiks Allé. (note: Aarhus gennem tiderne, bind I, 1939-41, heri Ejler Haugsted, "Bispedømmets Historie", s. 229. Disse to løkker svarer mod vest til arealet, hvor Vester Allés kasserne kom til at ligge vest for Frederiks Allé - nu området med Brobjergskolen, Scandinavian Center, Musikhuset og Aros - og mod øst til området, hvor rådhuset, Ryesgade og banegården ligger. (Note: Annette Damgaard Hansen: AARHUS MARKERS HEMMELIGHEDER. En samling af viden, betragtninger og undersøgelser, Aarhus 2023). Området er herefter Aarhus Bygrunde, Ning Herred. | ||
===Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet=== | === Jorden blev brugt til aflønning af borgmesterembedet === | ||
Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene". | Tofterne syd for byen var udlagt til aflønning af byens embedsmænd og var ikke en del af det landbrugsfællesskab, byens borgere ellers havde på bymarken. Byens borgmestre blev blandt andet aflønnet med denne jord, der derfor kaldtes "borgmesterjordene". | ||
I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Broberg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).(*note: Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.) Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved. | I 1817 blev området udskilt fra borgmesterembedet og skulle ikke længere indgå i aflønningen af borgmesteren. Der blev gennemført et magelæg, en udveksling af jord, mellem byen og borgmesterembedet. "Byen" betyder her kæmnerkassen. Byen fik jorden umiddelbart uden for Broberg Port mod at afstå jord til en ny kirkegård uden for Mindeport (området ved den nuværende rutebilstation).(*note: Trine L. Elkjær: På borgernes mark, 2015.) Borgmesterembedet afgav også andre jorde, men fik i stedet overdraget Oldjorden og engen Gåsemaaen tæt derved. | ||
[[Fil:Frederiks Alle 1873.JPG|350px|thumb|right|Kort over Frederiks Allé og nærliggende område ca. 1873. Kort: Hoffensberg. Jespersen & Fr. Trap, Lith. Inst.]] | |||
=== Porten med udgang til landevejen til Skanderborg === | === Porten med udgang til landevejen til Skanderborg === | ||
[[Fil:Frederiksport 000416032 Fr Visby akvarel 1850-60.jpg|350px|thumb|right|Frederiksport gengivet på en akvarelfremstilling. Ca. 1850-60. Fr. Visby, AarhusArkivet.]] | [[Fil:Frederiksport 000416032 Fr Visby akvarel 1850-60.jpg|350px|thumb|right|Frederiksport gengivet på en akvarelfremstilling. Ca. 1850-60. Fr. Visby, AarhusArkivet.]] | ||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
=== En arbejdergade === | === En arbejdergade === | ||
[[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|350px|thumb| | [[Fil:Frederiks Alle 1921.jpg|350px|thumb|right|I muren rundt om [[Søndre Kirkegård]] fandtes [[Købmændenes Ligbærerlavs Vognhus]]. Da lauget blev ophævet i 1854, blev huset muligvis benyttet som kapel frem til, at et egentlig kirkegårdskapel blev opført i 1861. Først i 1876 blev det indrettet som sprøjtehus for Frederiksbjerg-bydelen]] | ||
Egentlig bybebyggelse kom først til Frederiks Allé i midten af 1800-tallet. I 1850’erne havde købmand [[Andreas Malling]] et kalkbrænderi ud for Frederiksport, og i 1857 averterede han i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] for salg af byggepladser ved grunden. I 1860 blev [[Ridehuset]] opført på hjørnet af [[Vester Allé]] og Frederiks Allé. Få år senere fulgte [[Vester Allé Kaserne|kasernen på Vester Allé]], hvorefter området ud mod Frederiks Allé blev til eksercitsplads. | Egentlig bybebyggelse kom først til Frederiks Allé i midten af 1800-tallet. I 1850’erne havde købmand [[Andreas Malling]] et kalkbrænderi ud for Frederiksport, og i 1857 averterede han i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] for salg af byggepladser ved grunden. I 1860 blev [[Ridehuset]] opført på hjørnet af [[Vester Allé]] og Frederiks Allé. Få år senere fulgte [[Vester Allé Kaserne|kasernen på Vester Allé]], hvorefter området ud mod Frederiks Allé blev til eksercitsplads. | ||
