11.806
redigeringer
Johanne Luise Heiberg og Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Hans Sørensen" to "Hans Sørensen (1831-1903)"
mNo edit summary |
m (Text replacement - "Hans Sørensen" to "Hans Sørensen (1831-1903)") |
||
| Linje 49: | Linje 49: | ||
Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr | J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr. | Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr | J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr. | ||
Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen. | Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen. | ||
I begyndelsen af juli måtte Johanne Luise så småt forberede sig på at forlade Aarhus igen, selvom roen og freden ved bugten bekom hende vel. I sine breve våndede hun sig ved at skulle foretage den lange rejse til Hankø i Norge, hvor døtrene ville hen. Ikke mindst frygtede den ærkekøbenhavnske Frue for at dø langt væk fra sit hjem. Men selvom hun prøvede at undslå sig, og hendes helbred ikke var det bedste, fik de granvoksne ”pigebørn” også denne gang deres vilje. Og at lade dem rejse alene uden deres ”Mamse” gik ikke an. Hun havde pengene og - trods sin inderlige kærlighed til pigerne - ikke meget tiltro til, at de kunne opføre sig dannet, hvis ikke de havde en anstandsdame med. | I begyndelsen af juli måtte Johanne Luise så småt forberede sig på at forlade Aarhus igen, selvom roen og freden ved bugten bekom hende vel. I sine breve våndede hun sig ved at skulle foretage den lange rejse til Hankø i Norge, hvor døtrene ville hen. Ikke mindst frygtede den ærkekøbenhavnske Frue for at dø langt væk fra sit hjem. Men selvom hun prøvede at undslå sig, og hendes helbred ikke var det bedste, fik de granvoksne ”pigebørn” også denne gang deres vilje. Og at lade dem rejse alene uden deres ”Mamse” gik ikke an. Hun havde pengene og - trods sin inderlige kærlighed til pigerne - ikke meget tiltro til, at de kunne opføre sig dannet, hvis ikke de havde en anstandsdame med. | ||
