1.778
redigeringer
Lisbjerggård: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "<div class="tright">{{#display_map: 56.21359236490307, 10.146526187208948~Lisbjerggaard; |width=378 |height=200 |zoom=15 |center=56.21359236490307, 10.146526187208948 |align=right }}</div> 350px|thumb|right|Lisbjerggaard set fra sydøst. 1950. Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. '''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i Lisbjerg ved den daværende Søftenvej. Indtil udflytningen...") |
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]]. | '''Lisbjerggård''' (el. Lisbjerggaard) var en gård beliggende i [[Lisbjerg]] ved den daværende [[Søftenvej]]. | ||
Indtil udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by. Gården var da en fæstegård under hovedgården [[Marselisborg]], og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. Hovedbygningen var fra 1882 | Indtil udflytningen i 1803 lå gården inde i Lisbjerg by. Gården var da en fæstegård under hovedgården [[Marselisborg]], og bygningerne opførtes ved hoveriarbejde fra de omliggende sogne. Hovedbygningen var fra 1882 og var grundmuret med skifertag. Avlsbygningerne opførtes grundmuret med paptag efter en ildebrand i 1904. | ||
Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. | Lisbjerggaards ældste ejer hed Niels Sørensen. Hans enke, Ane Kirstine, solgte i 1869 gården til Peder Poulsen, som i 1897 overdrog gården til sin svoger Niels Pedersen. [[Peder Nielsen Sommer]] købte gården 1. nov. 1903. | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til Aarhus Kommune for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964. | Gårdejer Jens Møller Sommer solgte i 1964 Lisbjerggaard med sit 34 ha store areal (6.180 m2) til Aarhus Kommune for 595.000 kr. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt matr. 11, som Lisbjerggårds matrikel grænsede op til. Kommunen overtog gårdens gode solide bygninger herunder et rummeligt og moderniseret stuehus den 1. marts 1964. | ||
I 1969 forespurgte [[Århus Skytteforening]] om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens | I 1969 forespurgte [[Århus Skytteforening]] om muligheden for at anlægge en skydebane på markerne ved matr. 21a ved Lisbjerggard. Stadsingeniørens Kontor kunne ikke anbefale nyopførelsen af et skydebaneanlæg, da det ville komme i modstrid med en tinglyst fredningsplan, hvor også den kommende østjyske motorvej ville krydse dette sted. Magistratens 2. afdeling v. [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] afviste derfor anmodningen. I stedet henvistes til skydemulighederne ved banen på [[Vestereng]]. | ||
Området hvorpå Lisbjerggård lå, er i dag udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]]. | Området, hvorpå Lisbjerggård lå, er i dag udlagt til en del af [[Djurslandsmotorvejen]]. | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||