525
redigeringer
Borgmestergården (Den Gamle By): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Borgmestergården (Den Gamle By) (vis kildekode)
Versionen fra 7. dec. 2012, 15:44
, 7. december 2012ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
Klan (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736). | Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736). | ||
Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[ | Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade. | ||
Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor. | ||
