Anonym

Ludvig Warburg (1807-1854): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Ludvig Warburg.jpg|350px|thumb|right|Ludvig Warburgs gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"Herunder hviler<br>Ludvig Warburg<br>Eier af Mallinggaard<br>og Holskovgaard<br>Død d 29 April 1854<br>49 Aar."<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Ludvig Warburg.jpg|350px|thumb|right|Ludvig Warburgs gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"Herunder hviler<br>Ludvig Warburg<br>Eier af Mallinggaard<br>og Holskovgaard<br>Død d 29 April 1854<br>49 Aar."<br><br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Ludvig Warburg''' var proprietær og en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.
'''Ludvig Warburg''' var gårdsforvalter og proprietær og en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.


Født den 2. januar 1807 i Hamborg, død den 29. april 1854.
Født den 2. januar 1807 i Hamborg, død den 29. april 1854.
Linje 9: Linje 9:
Ludvig Warburg kom til Danmark engang før 1834, da han dette år kan findes i folketællingerne anført som boende på Wedelslunds Hovedgaard i Sjelle Sogn, [[Framlev Herred]], [[Aarhus Amt]]. Ludvig Warburg arbejdede som forvalter på gården, som var ejet af en Martin Warburg, der muligvis var en slægtning. Det var en stor gård med mange ansatte.
Ludvig Warburg kom til Danmark engang før 1834, da han dette år kan findes i folketællingerne anført som boende på Wedelslunds Hovedgaard i Sjelle Sogn, [[Framlev Herred]], [[Aarhus Amt]]. Ludvig Warburg arbejdede som forvalter på gården, som var ejet af en Martin Warburg, der muligvis var en slægtning. Det var en stor gård med mange ansatte.


Ludvig Warburg må være flyttet derfra ikke særlig længe efter, da en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]] fra maj 1842 oplyser, at han frem til da havde været forvalter på "Restrup", hvilket vil sige Hovedgården [[Ristrup]]. Gårdens ejer var på dette tidspunkt Hans von Folsach, men det er muligt, at Warburg blev ansat som forvalter allerede under de tidligere ejere [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)]] eller Joseph Gerson Cohen.
Ludvig Warburg må være flyttet derfra ikke særlig længe efter, da en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]] fra maj 1842 oplyser, at han frem til da havde været forvalter på "Restrup", hvilket vil sige Hovedgården [[Ristrup]]. Gårdens ejer var på dette tidspunkt Hans von Folsach, men det er muligt, at Warburg blev ansat som forvalter allerede under de tidligere ejere [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)]] eller Joseph Gerson Cohen, der ligesom ham selv var en del af det mosaiske trossamfund.


Annoncen fra 1842 oplyser, at Ludvig Warburg netop havde købt Laulund, der var en mindre gård ved Herning og hørte til herregården, Herningsholm. Det var formodentlig ved med dette køb, at han kunne begynde at kalde sig "proprietær". Ordet betyder groft set bare "grundejer", men blev dengang mest brugt om en person, der ejede en stor gård eller et gods.
Annoncen fra 1842 oplyser, at Ludvig Warburg netop havde købt Laulund, der var en mindre gård ved Herning og hørte til herregården, Herningsholm. Det var formodentlig ved med dette køb, at han kunne begynde at kalde sig "proprietær". Ordet betyder groft set bare "grundejer", men blev dengang mest brugt om en person, der ejede en stor gård eller et gods.


Herfra findes der ikke flere spor efter Ludvig Warburg. Det kan antages, at han flyttede igen senere i sit liv, da der på hans gravsten står, at han ejede Mallinggård og Holskovgaard.
Inden 1845 vendte Ludvig Warburg dog tilbage til området omkring Aarhus, da han købte [[Mallinggaard]] i [[Skanderup Sogn]]. På dette tidspunkt var han blevet gift og havde fået to døtre, hvoraf den ældste muligvis var en steddatter. Familien havde to tjeneste folk og havde desuden en to forpagterfamilier boende på gården. I 1850 ejede Warburg endnu gården og boede der med sin familie, der var blevet forøget med to sønner.
 
Herfra findes der ikke flere spor efter Ludvig Warburg. Det kan antages, at han flyttede igen senere i sit liv, da der på hans gravsten står, at han både ejede Mallinggård og Holskovgaard.


Han døde den 29. april 1854, formodentlig nær Aarhus. Han blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].
Han døde den 29. april 1854, formodentlig nær Aarhus. Han blev begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].
Linje 35: Linje 37:
*Rigsarkivets arkivalieronline, Århus Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544776
*Rigsarkivets arkivalieronline, Århus Mosaiske Trossamfunds kontraminesterialbog 1814-1905, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21638130#402512,74544776
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketællinger, Folketælling 1840, Landdistrikter (1840-1840), Sabro Sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=5854#5854,135180
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketællinger, Folketælling 1840, Landdistrikter (1840-1840), Sabro Sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=5854#5854,135180
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketællinger, Folketælling 1845, Landdistrikter (1845-1845), Skanderup Sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=7712#7712,185046
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketællinger, Folketælling 1850, Landdistrikter (1850-1850), Skanderup Sogn, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=114678#114678,17282584
*Søgninger efter Ludvig Warburg på link-lives.dk har ført til fundet af nogle af ovenstående originalkilder.


[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
10.897

redigeringer