Anonym

Krematoriet på Nordre Kirkegård: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 23: Linje 23:
Ved en begravelsesceremoni ville første del af handlingen finde sted i kapellet hvorefter følget ville få mulighed for at ledsage båren til et lille tilstødende kapel i krematoriets østlige ende. Kisten ville efterfølgende blive sat på en katafalk, hvorpå den ad en slidske ville bliver ført ind i ovnen, der var installeret i bygningens midterparti. I løbet af få minutter ville zinkkisten fordampe i det 960 grader varme bål, mens den øvrige del af ligbrændingen ville vare ca. halvanden time.
Ved en begravelsesceremoni ville første del af handlingen finde sted i kapellet hvorefter følget ville få mulighed for at ledsage båren til et lille tilstødende kapel i krematoriets østlige ende. Kisten ville efterfølgende blive sat på en katafalk, hvorpå den ad en slidske ville bliver ført ind i ovnen, der var installeret i bygningens midterparti. I løbet af få minutter ville zinkkisten fordampe i det 960 grader varme bål, mens den øvrige del af ligbrændingen ville vare ca. halvanden time.


Krematoriet viste sig hurtigt at være uhensigtsmæssigt opført og utidssvarende. For det første var det indrettet uheldigt, således at det var besværligt at skrabe asken ud af ovnen. For det andet blev krematoriet fyret med koks og ikke med gas, som ville lette arbejdsbyrden betragteligt.
I årene efter indvielsen af byens nye krematorium mødte Dansk Ligbrændingsforening bitter modstand fra kirkegårdsmyndighederne bl.a. omkring takster og urnegrave, men først da den senere borgmester H.P Christensen i 1934 blev formand for kirkegårdsbestyrelsen anlagdes en mere velvillig indstilling over for ligbrændingssagen. Taksterne blev nedsat og der projekteredes en fællesgrav for urner.
 
Krematoriet på Nordre Kirkegård viste sig hurtigt at være utidssvarende og uhensigtsmæssigt opført. For det første var det indrettet uheldigt, således at det var besværligt at skrabe asken ud af ovnen. For det andet blev krematoriet fyret med koks og ikke med gas, som ville lette arbejdsbyrden betragteligt.


I 1941 blev et nyt krematorium derfor opført i kælderen på kapellet på Nordre Kirkegård. Det gamle krematorium stod under besættelsen til rådighed i tilfælde af at gasmanglen ville være udslagsgivende for driften af det nyt krematorie. Efter besættelsen og afslutningen af 2. Verdenskrig foreslog kirkegårdsbestyrelsen i april 1946 at det gamle krematorium blev nedrevet. Nedrivningen blev effektueret i juli 1946, hvorefter der ingen spor var at finde af Ølsgaards rigt-udsmykkede Kühnel-bygning.  
I 1941 blev et nyt krematorium derfor opført i kælderen på kapellet på Nordre Kirkegård. Det gamle krematorium stod under besættelsen til rådighed i tilfælde af at gasmanglen ville være udslagsgivende for driften af det nyt krematorie. Efter besættelsen og afslutningen af 2. Verdenskrig foreslog kirkegårdsbestyrelsen i april 1946 at det gamle krematorium blev nedrevet. Nedrivningen blev effektueret i juli 1946, hvorefter der ingen spor var at finde af Ølsgaards rigt-udsmykkede Kühnel-bygning.  
Linje 35: Linje 37:
* Aarhus Stiftstidende. Trøjborgs Sognegaard skal planlægges. Krematoriet på Nordre Kirkegaard nedrives. 16-04-1946.
* Aarhus Stiftstidende. Trøjborgs Sognegaard skal planlægges. Krematoriet på Nordre Kirkegaard nedrives. 16-04-1946.
* Aarhus Stiftstidende. Krematoriet rives ned. 05-07-1946.
* Aarhus Stiftstidende. Krematoriet rives ned. 05-07-1946.
* Aarhus Stiftstidende. Fra bitter modstand til stor interesse. 09-12-1961.


[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]