529
redigeringer
mNo edit summary |
Amanda R (diskussion | bidrag) No edit summary Tag: Tilbagerullet |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
I dag finder vi på grunden, ud over forhuset ud mod gaden, også et sidehus, der er bygget sammen med forhuset, et lavere sidehus, der tidligere fungerede som stald, og et pakhus fra starten af 1700-tallet i bindingsværk. Under forhuset ligger en kælder med murværk af kampesten og munkesten, der vidner om, at købmandsgården ikke var den første ejendom på grunden. | I dag finder vi på grunden, ud over forhuset ud mod gaden, også et sidehus, der er bygget sammen med forhuset, et lavere sidehus, der tidligere fungerede som stald, og et pakhus fra starten af 1700-tallet i bindingsværk. Under forhuset ligger en kælder med murværk af kampesten og munkesten, der vidner om, at købmandsgården ikke var den første ejendom på grunden. | ||
== En klassicistisk købmandsgård == | |||
I 1700-tallet var [[Klostergade]] 56 ejet af købmand Niels Sjelle, der i slutningen af århundredet solgte den videre til købmand [[Christian Sørensen Faurschou (1737-1822)|Christian Sørensen Faurschou]]. C.S. Faurschou var en driftig mand, der blandt andet handlede med heste, og derudover var han en overgang også medejer af [[Aarhus Mølle]]. Købmandsgården overlod han til sin søn [[Anders Faurschou (1781-1814)|Anders Faurschou]], der kort efter overtagelsen lod det gamle hovedhus nedrive til fordel for den ejendom, vi har i dag. Det nye grundmurede hus med et fornemt klassicistisk udtryk må have vakt opsigt i en tid, hvor bindingsværket stadig var dominerende i Aarhus. | I 1700-tallet var [[Klostergade]] 56 ejet af købmand Niels Sjelle, der i slutningen af århundredet solgte den videre til købmand [[Christian Sørensen Faurschou (1737-1822)|Christian Sørensen Faurschou]]. C.S. Faurschou var en driftig mand, der blandt andet handlede med heste, og derudover var han en overgang også medejer af [[Aarhus Mølle]]. Købmandsgården overlod han til sin søn [[Anders Faurschou (1781-1814)|Anders Faurschou]], der kort efter overtagelsen lod det gamle hovedhus nedrive til fordel for den ejendom, vi har i dag. Det nye grundmurede hus med et fornemt klassicistisk udtryk må have vakt opsigt i en tid, hvor bindingsværket stadig var dominerende i Aarhus. | ||
Linje 27: | Linje 27: | ||
Anders Faurschou var lige som sin far købmand og havde etableret sin købmandshandel i byen i 1805. Derudover var han også brændevinsbrænder og - handler. Det var desværre kun ganske kort tid Anders Faurschou nåede at nyde sit nye hus. I 1814 døde han pludseligt blot 33 år gammel. Ane, der nu stod alene med fem børn, hvor den ældste blot var seks år gammel, giftede sig igen i 1816. Den nye ægtemand var krigsråd [[Johan Hendrich Ahnfeldt (1782-1850)|Johan Hendrich Ahnfeldt]], der drev virksomheden i Klostergade videre. At der var tale om en betydelig virksomhed, kan man blandt andet se ved folketællingen fra 1834, hvor der på ejendommen ud over familien boede hele fire tjenestekarle, tre tjenestepiger og en husjomfru. | Anders Faurschou var lige som sin far købmand og havde etableret sin købmandshandel i byen i 1805. Derudover var han også brændevinsbrænder og - handler. Det var desværre kun ganske kort tid Anders Faurschou nåede at nyde sit nye hus. I 1814 døde han pludseligt blot 33 år gammel. Ane, der nu stod alene med fem børn, hvor den ældste blot var seks år gammel, giftede sig igen i 1816. Den nye ægtemand var krigsråd [[Johan Hendrich Ahnfeldt (1782-1850)|Johan Hendrich Ahnfeldt]], der drev virksomheden i Klostergade videre. At der var tale om en betydelig virksomhed, kan man blandt andet se ved folketællingen fra 1834, hvor der på ejendommen ud over familien boede hele fire tjenestekarle, tre tjenestepiger og en husjomfru. | ||
== Lassens æra == | |||
I 1853 blev Klostergade 56 solgt til købmand [[Rasmus Lassen (1822-1876)|Rasmus Lassen]], der drev kolonial-, brændevin- og produkthandel, og havde specialiseret sig i slibe- og møllesten. Lassen havde tidligere drevet sin forretning fra [[Vestergade]], men med købet af Klostergade 56 blev forretningen nu flyttet hertil. Lassen var en kendt mand i byen, der blandt andet sad i det nyoprettede [[Aarhus Byråd|byråd]] fra 1869-1870. I 1865 fik Lassen opført et nyt sidehus, som erstatning for det ældre i bindingsværk. Det nye blev opført i samme stil som forhuset. | I 1853 blev Klostergade 56 solgt til købmand [[Rasmus Lassen (1822-1876)|Rasmus Lassen]], der drev kolonial-, brændevin- og produkthandel, og havde specialiseret sig i slibe- og møllesten. Lassen havde tidligere drevet sin forretning fra [[Vestergade]], men med købet af Klostergade 56 blev forretningen nu flyttet hertil. Lassen var en kendt mand i byen, der blandt andet sad i det nyoprettede [[Aarhus Byråd|byråd]] fra 1869-1870. I 1865 fik Lassen opført et nyt sidehus, som erstatning for det ældre i bindingsværk. Det nye blev opført i samme stil som forhuset. | ||
Linje 36: | Linje 36: | ||
Otto Lassen, der var ugift, fortsatte dog med at bo i købmandsgårdens lejlighed i forhusets stueetage, der stadig var indrettet som på hans forældres tid. I 1941 blev han af [[Århus Stiftstidende]] kåret til at være den beboer i Aarhus, der havde boet længst tid i samme lejlighed. 88 år i Klostergade 56 var det på daværende tidspunkt blevet til for Otto Lassen. Avisen skrev i den forbindelse, at Otto Lassen ikke lagde skjul på, at han var gammeldags og ikke ønskede hverken ham selv eller sin lejlighed fotograferet i anledning af kåringen. | Otto Lassen, der var ugift, fortsatte dog med at bo i købmandsgårdens lejlighed i forhusets stueetage, der stadig var indrettet som på hans forældres tid. I 1941 blev han af [[Århus Stiftstidende]] kåret til at være den beboer i Aarhus, der havde boet længst tid i samme lejlighed. 88 år i Klostergade 56 var det på daværende tidspunkt blevet til for Otto Lassen. Avisen skrev i den forbindelse, at Otto Lassen ikke lagde skjul på, at han var gammeldags og ikke ønskede hverken ham selv eller sin lejlighed fotograferet i anledning af kåringen. | ||
== Fredning == | |||
I 1970 blev både Klostergade 56 og [[Klostergade 58]] fredet. Hvor naboen i nr. 58 i dag står som et smukt bevaret eksempel på 1700-tallets købmandsgårde i bindingsværk, står nr. 56 som et tidligt eksempel på de klassicistiske købmandsgårde, der blev opført i landets købstæder i 1800-tallet. | I 1970 blev både Klostergade 56 og [[Klostergade 58]] fredet. Hvor naboen i nr. 58 i dag står som et smukt bevaret eksempel på 1700-tallets købmandsgårde i bindingsværk, står nr. 56 som et tidligt eksempel på de klassicistiske købmandsgårde, der blev opført i landets købstæder i 1800-tallet. | ||
Linje 43: | Linje 43: | ||
I 1974 flyttede møbelfirmaet Limax ind i Klostergade 56, som de forinden havde renoveret for omkring 1,3 millioner kroner. Under renoveringen gennemgik ejendommen en kraftig modernisering, og mange af de ældre byggematerialer blev erstattet med nye, selvom ejendommen blot fire år forinden var blevet fredet. | I 1974 flyttede møbelfirmaet Limax ind i Klostergade 56, som de forinden havde renoveret for omkring 1,3 millioner kroner. Under renoveringen gennemgik ejendommen en kraftig modernisering, og mange af de ældre byggematerialer blev erstattet med nye, selvom ejendommen blot fire år forinden var blevet fredet. | ||
== Se også == | |||
* [[Klostergadekvarteret]] | * [[Klostergadekvarteret]] | ||
* [[Fredede bygninger i Aarhus|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]] | * [[Fredede bygninger i Aarhus|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]] |
redigeringer