9.496
redigeringer
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 12: | Linje 12: | ||
=== P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen === | === P.M. Albecks Pogeskole, Forberedelsesskole til Katedralskolen === | ||
Det var [[Besættelsen af | Det var [[Besættelsen af Aarhus i 1864|krigen og nederlaget i 1864]], der førte sønderjyden Peder Mortensen Albeck ("Palle Morten") til Aarhus. Som 22-årig lærer ville han som så mange andre i disse tider forsøge sig med en privat pogeskole, som naturligt nok kom til at bære hans navn. Starten gik i 1867, og 17 elever meldte sig under fanerne. Det gik godt for Palle Morten, flere og flere fandt vej først til [[Mejlgade 44]], senere til et mere rummeligt lejemål i [[Rosensgade 34]]. [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] [[Georg Frederik Wilhelm Lund|rektor Lund]] fik øje på Albeck, og allerede i 1870 var Lund på bekostning af [[H.E. Meyling]] og hans [[Fengers Skole|forberedelsesskole]] på [[Fredens Torv]] ude med en anbefaling af Albecks skole som forberedelsesskole til latinskolen. Ikke fordi rektor Lund var tilhænger af ministeriets planer om at nedlægge latinskolernes to nederste klasser. Sådanne overvejelser bekæmpede han med alle midler, men uden held. | ||
I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen". | I 1871 var den Hall´ske skolereform en kendsgerning, og for Lund var der ingen vej udenom. Han måtte med en pogeskole, og det blev ikke overraskende Albecks, indgå kontrakt om "aflevering" af sine 1. og 2. klasser, som i nye omgivelser blev til forberedelsesskolens 3. og 4. klasser. Hermed fik Albeck det blå stempel, som indebar både iøjnefaldende gevinster og tyngende forpligtelser. Således skulle en af katedralskolens lærere være medbestyrer; forberedelsesskolen ville aldrig kunne udvides "ud over latinskolens nuværende 2. klasse"; Albeck måtte acceptere, at seks af katedralskolens lærere blev medejere af skolen; de tungeste fag i 4. klasse, som for fremtiden var afgangsklassen, skulle forbeholdes katedralskolens lærere, og endelig blev det fastslået, at skolens navn fremover skulle være "Forberedelsesskole til Katedralskolens Latin- og Realklasser". Sådan var og forblev konstruktionen i det store og hele frem til 1926, da lektorvældet - med J. Flemming Nielsens ord - endelig blev brudt. Tiden var samtidig ved at rinde ud for Albecks Skole, for sådan blev den trods alle formaliteter ved med at hedde "ude i byen". |