1.778
redigeringer
Mejlborg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Baggrundshistorie
mNo edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
=== Kulturhistorisk beskrivelse === | === Kulturhistorisk beskrivelse === | ||
==== Baggrundshistorie ==== | ==== Baggrundshistorie ==== | ||
Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården. | Da Mejlborg blev opført var det med store planer i bagtankerne. Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes med en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavedes plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager indrettedes store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener lagdes ind mod gården. | ||
Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65 tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd. | Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65, tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd. | ||
Da Mejlborg blev bygget havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre | Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder. | ||
[[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]] | [[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg under opførelse. Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]] | ||
Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget | Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand efterlod bygningskomplekser i ruiner i august 1899. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i år 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt. | ||
[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området. | [[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den dog kun få år senere, i år 1900, hvor det udnyttedes, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggedes en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret|Nørre Stenbro]] – en betegnelse der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening oprettedes for området. | ||
