Marselis Boulevard: Forskelle mellem versioner

562 bytes tilføjet ,  16. februar 2023
m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Gabriel Marselis" to "Gabriel Marselis (1609-1673)")
mNo edit summary
Linje 1: Linje 1:
'''Marselis Boulevard''' ligger ved [[Marselisborg]]. Boulevarden går fra [[Strandvejen]] og frem til fortsættelsen i [[Åhavevej]].
'''Marselis Boulevard''' ligger ved [[Marselisborg]]. Boulevarden går fra [[Strandvejen]] og frem til fortsættelsen i [[Åhavevej]].


Navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der har efterladt sig flere spor i aarhusområdet
Navngivet i 1932 efter slægten Marselis, der har efterladt sig flere spor i aarhusområdet og givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel Marselis, fik Constantin Marselis (1647-1699) besiddelsen Havreballegaard, der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg. Den sidste private ejer var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev (1831-1896), som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog
og givet navn til godset Marselisborg. Den hollandske bankier
Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af godsets bygninger blev nedrevet i 1911.
og handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med
 
at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed tidl. "Ringgade". Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: [[Birketinget 1]]), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).
i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv efter faren, Gabriel
 
Marselis, fik Constantin Marselis (1647-1699) besiddelsen Havreballegaard,
Den del af Marselis Boulevard, der strækker sig fra [[P.P. Ørums Gade]] til [[Joh. Baunes Plads]] er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede [[Marselisborg Gods]], [[Gabriel Marselis (1609-1673)]].
der i 1680 blev ophøjet til baroni, og samme år omdøbtes godset til Marselisborg.
Den sidste private ejer var indenrigsminister Hans Peter Ingerslev
(1831-1896), som i 1896 solgte godset til Aarhus Kommune. Fra 1898 overtog
Marselisborg Kostskole og lærde Skole hovedbygningen. De sidste rester af
godsets bygninger blev nedrevet i 1911.


Den del af '''Marselis Boulevard''', der strækker sig fra lidt øst for [[Dalgas Avenue]] til lidt vest for [[Birketinget]] hed '''Ringgade'''. Anlagt 1910, 1931 omdøbt til [[Søndre Ringgade]]. 1932 omdøbt til Marselis Boulevard, husnr. 1 (Villa „Otium”), 3, 5, 9, 13 (nu: Birketinget 1), 15 og 17 (Frederiksbjerg private Realskole).<br>
Den del af '''Marselis Boulevard''', der strækker sig fra [[P.P. Ørums Gade]] til [[Joh. Baunes Plads]] er anlagt i 1924 og er opkaldt efter den hollandske købmand, der ejede [[Marselisborg Gods]], [[Gabriel Marselis (1609-1673)]].<br>
Den del af [[Marselis Boulevard]], som går fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]], hed tidligere [[Tunnelvej]].
Den del af [[Marselis Boulevard]], som går fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]], hed tidligere [[Tunnelvej]].


Linje 22: Linje 15:
Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem.
Det betød, at Kommunen dermed forpligtede sig på stille arealer til rådighed for statsbanerne fra 1914 og 20 år frem.
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[Aarhus Byråd]] i 1919 vedtog om at forlænge [[Skanderborgvej]] i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.  
Dette skal ses i lyset af den vej- og karréplan, som [[Aarhus Byråd]] i 1919 vedtog om at forlænge [[Skanderborgvej]] i sådan en grad, at en sydlig havnebane havde mulighed for at blive placeret i den brede boulevards midterareal.  
=== Adresser og bygninger ===
* [[Marselis Boulevard 1]]. Amtmandsgården. Tre-fløjet rødstensbebyggelse opført i 1943 efter tegninger af bygmesteren, kgl. bygningsinspektør, Ejnar Packness.
* [[Marselis Boulevard 28]]. Marselisvænge I. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1961 tegnet af [[Friis og Moltke]].
* [[Marselis Boulevard 34]]. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af [[Friis og Moltke]].
* [[Marselis Boulevard 36]]. Marselisvænge III. Modernistisk højhusbebyggelse fra 1966 tegnet af [[Friis og Moltke]].


== Marselis Boulevard på AarhusArkivet ==
== Marselis Boulevard på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Marselis+Boulevard Marselis Boulevard]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Marselis+Boulevard Marselis Boulevard]}}


== Kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981  
* Frederiksbjerg Vest. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling. 1981.
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Gader & veje]]