Eduard Ludvig Frederik Springborg: Forskelle mellem versioner

Springborg var i slutningen af 1800-tallet en af Aarhus store personligheder. Med mange betydelige poster, sit joviale væsen og et iltert temperament var han en mand, man ikke kunne ignorere.  

I 1877 blev Springborg udnævnt til brand- og bygningsinspektør i Aarhus - en post han beholdte de næste 37 år. Springborg reformerede [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsenet]], der ved hans overtagelse bestod af en hel bataljon værnepligtige. Springborg fik indført at man kunne købe sig fri for brandtjeneste, og for de indkomne penge, blev der indkøbt materiel som sprøjter og uniformer, ligesom han i 1885 fik etableret et fast brandkorps.

Fra 4. februar 1911 til 17. januar 1914 var Springborg ligeledes formand for [[Aarhus Brandkorpsforening]].

[[Fil:Aarhus Brandvaesen 1889.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Brandkorps officerer anno 1889. Stående fra venstre ses [[Anton Herskind (1841-1915)|købmand Herskind]], brandmester og skomagermester [[O.M. Scheiby]], skorstensfejermester [[Niels Peter Jensen Bredahl]] og brandassistent og murermester [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)|Jensen Vroue]]. På nederste række ses fra venstre brandmester og murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], Springborg selv og brandmester og kobbersmedemester [[Kobbersmed Hans Christian Hansen|H. Chr. Hansen]].]]

I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.

    

Springborg grundlagde i 1883 i samarbejde med [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)|J.M. Chr. Larsen]] [[Aarhus Telefonselskab A/S]] - [[Telefonens historie i Aarhus|det første telefonselskab i Aarhus]]. Springborg kunne se telefonens anvendelse i forhold til brandalarmering. Indtil telefonens indpas i Aarhus bestod brandvagten af en mand i [[Aarhus Domkirke|domkirketårnet]], der i tilfælde af brand kunne klimte med klokken.

I slutningen af Springborg karriere ragede han oftere og oftere uklar med [[Aarhus Byråd|byrådet]], der var domineret af [[Socialdemokratiet]]. I december 1911 behandlede byrådet Springsborg administrative evner, hvor udvalget for Undersøgelse af Brandvæsenets Administration blandt andet kunne udtale: ''"I det hele taget er Brandvæsenets Regnskabvæsen i en saa komplet Uorden, at det overhovedet ikke kan revideres. Der hersker et Sløseri, som man skulde tro umuligt i en offentlig Institution..."''.

Ved Springborgs fratrædelse i 1913 kom det anstrengte forhold til Socialdemokratiet endnu engang tilsyne. Den kongeligt udpegede [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Drechsel]] ville på byrådets vejne komme med en tak til Springborg for hans arbejde i [[Aarhus Kommune|kommunens]] tjeneste og udtalte at: ''"Springborg havde været en omstridt Mand, men der var ingen Tvivl om, at han ogsaa havde været en meget pligtopfyldende Mand."'' Socialdemokratiet kunne med byrådsmedlemmerne [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]] i spidsen dog ikke støtte op om at sige Springborg tak for god tjeneste.

Springborg var en handlingens mand, der skabte sig mange venner og fjender. Han var blandt venner kendt for sin joviale natur og i brandkorpset var han bare kendt som 'Kaptajnen'.