10.897
redigeringer
Fredens Torv 8: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Ejendommen har en port i hver side, hvoraf den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. | Ejendommen har en port i hver side, hvoraf den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. | ||
===Privat ejendom og hjem=== | |||
Fredens Torv 8 optræder for første gang i folketællingen fra 1860, hvor man kan se, at Preis boede på adressen sammen med hustru, deres to døtre og tre tjenestefolk. Desuden boede også en anden familie bestående af oberstløjtnant [[Johan Frederik Arnoldus de Leth (1800-1872)|Johan Frederik Arnoldus von Leth (1800-1872)]] og hans hustru, deres seks døtre og to tjenestepiger. | Fredens Torv 8 optræder for første gang i folketællingen fra 1860, hvor man kan se, at Preis boede på adressen sammen med hustru, deres to døtre og tre tjenestefolk. Desuden boede også en anden familie bestående af oberstløjtnant [[Johan Frederik Arnoldus de Leth (1800-1872)|Johan Frederik Arnoldus von Leth (1800-1872)]] og hans hustru, deres seks døtre og to tjenestepiger. | ||
Preis døde i 1868, men hans enke beholdte gården på Fredens Torv 8. I 1870 boede hun selv på forhusets 2. sal sammen med sine yngste børn og lejede resten af gården ud til fem andre familier, hvoraf tre af husfædrene var købmænd, en var læge og den sidste var vognmand. Udlejningen gav formodentlig enkefru Preis en fornuftig indtægt. | Preis døde i 1868, men hans enke beholdte gården på Fredens Torv 8. I 1870 boede hun selv på forhusets 2. sal sammen med sine yngste børn og lejede resten af gården ud til fem andre familier, hvoraf tre af husfædrene var købmænd, en var læge og den sidste var vognmand. Udlejningen gav formodentlig enkefru Preis en fornuftig indtægt. | ||
===Posthusgaarden=== | |||
I 1873 solgte enkefru Preis Fredens Torv 8 til postmester [[Johan Ludvig Federspiel]], hvorefter stueetagen kom til at rumme byens posthus. Af samme grund kan man se navnet ''Postgaarden'' skrevet på facaden. Udover at indrette posthus i stueetagen anlagde Federspiel også en telegrafstation på første sal. På grund af ejendommens nye funktion skete der en markant ændring i, hvem der boede på adressen. I 1880 boede der 24 personer fordelt på fire husstande i Fredens Torv 8, og mindst syv af dem havde erhverv knyttet til posthuset. | I 1873 solgte enkefru Preis Fredens Torv 8 til postmester [[Johan Ludvig Federspiel]], hvorefter stueetagen kom til at rumme byens posthus. Af samme grund kan man se navnet ''Postgaarden'' skrevet på facaden. Udover at indrette posthus i stueetagen anlagde Federspiel også en telegrafstation på første sal. På grund af ejendommens nye funktion skete der en markant ændring i, hvem der boede på adressen. I 1880 boede der 24 personer fordelt på fire husstande i Fredens Torv 8, og mindst syv af dem havde erhverv knyttet til posthuset. | ||
| Linje 76: | Linje 78: | ||
|} | |} | ||
Posthuset blev liggende i ejendommen frem til januar 1905, hvor det blev flyttet til den nye post- og telegrafbygning i [[Kannikegade 16]]. Federspiel solgte den gamle posthusgård til [[Laurids Gottlieb Glass]], og fra 1912 lå hans vognmandsfirma på adressen. Han solgte senere ejendommen til grosserer [[Svend Aage Ollendorff]], og efter dennes død i 1918, blev Fredens Torv 8 overtaget af købmand [[Cornelius Hansen]] i 1919. Han ejede firmaet N. Holst & Co., som havde ligget på Fredens Torv 8 siden dets oprettelse. | Posthuset blev liggende i ejendommen frem til januar 1905, hvor det blev flyttet til den nye post- og telegrafbygning i [[Kannikegade 16]]. Federspiel solgte den gamle posthusgård til vognmand [[Laurids Gottlieb Glass]], og fra 1912 lå hans vognmandsfirma på adressen. Han solgte senere ejendommen til grosserer [[Svend Aage Ollendorff]], og efter dennes død i 1918, blev Fredens Torv 8 overtaget af købmand [[Cornelius Hansen]] i 1919. Han ejede firmaet N. Holst & Co., som havde ligget på Fredens Torv 8 siden dets oprettelse. | ||
=== Se også === | === Se også === | ||
