11.554
redigeringer
Louisenlund: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Striden om skoven - inden Louisenlund
| Linje 3: | Linje 3: | ||
===Striden om skoven - inden Louisenlund === | ===Striden om skoven - inden Louisenlund === | ||
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[ | I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret. | ||
Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg. | Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg. | ||
