9.451
redigeringer
Aarhus Fiskerihavn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Forplumret åvand === | === Forplumret åvand === | ||
Den centralt løbende [[Aarhus Å]] og [[Aarhusbugten]] har igennem tiderne skabt gode forudsætninger for fiskeri i Aarhus. Gennem århundreder har fiskeriet og den tilhørende industri været en vigtig del af byens DNA. Fiskernes fangst blev i mange år solgt fra [[Mindebroen]], hvor der var en anløbsplads med en trappe op til [[Aagade]] – i dag [[Åboulevarden]]. Her kunne både fiskehandlere og private komme forbi og købe direkte fra de små både. | |||
I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923. | I oktober 1920 anmodede fiskeriforeningen [[Aarhus Byråd|byrådet]] om lov til at flytte salgsstedet fra pladsen ved Mindebroen ud til [[Nordre Mole]], hvor flere fiskerbåde i forvejen lagde til. Fiskerne klagede over, at åvandet var så forplumret, at det dræbte fiskene. Flere af byrådsmedlemmer – herunder også borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] – stillede sig dog skeptisk over for dette. Sagen kom derfor hurtigt til at handle om understøttelse af fiskerne, der ikke tjente nok på salget i åhavnen, hvortil borgmesteren udtalte: ''” … hvis man skulde til at understøtte, hver Gang en Korporation kom i Tanker om, at de ikke vilde arbejde, saa kunde det let ende med, at alle Mennesker skulde understøttes”.'' Da heller ikke havneudvalget støttede fiskernes forslag, blev det i første omgang forkastet. Forslaget blev dog realiseret i 1923. | ||
=== Fiskekuttere i lystbådehavnen === | === Fiskekuttere i lystbådehavnen === | ||
I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor | I 1933 var [[Aarhus Lystbådehavn]] blev indviet ved et stort nyetableret havneområde. Lystbådesejlerne kom dog snart til at kæmpe for de fine forhold, da byrådet i januar 1939 vedtog et forslag fra Havneudvalget om at inddrage den vestlige side af lystbådehavnen til fiskerihavn. Området ved Nordre Mole, hvor fiskekutterne og stenfiskerfartøjerne hidtil havde ligget, skulle fjernes. Der havde været forslag fremme om at anlægge en ny fiskerihavn langs stranden nord for lystbådehavnen eller endda flytte lystbådehavnen til [[Varna]] og i stedet lade fisker overtage den gamle lystbådehavn i stedet. Fiskerne var dog glade for løsningen med den vestlige side af lystbådehavnen, mens sejlsportsfolkene ikke overraskende var utilfredse. Langs vestsiden opførtes en 300 meter lang bolværkskaj. Forslaget var dog ikke nyt, men var en del af en syvårsplan for havnen, der var blevet behandlet i 1932-1933. | ||
I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen. | I løbet af 1939-1940 skød nye bygninger op ved den nyetablerede fiskerihavn. Her blev opført auktionshus, udsalgsboder, fiskeripakkerier, nødtørftshus, varmestue og administrationsbygning. 15. oktober 1940 stod hele herligheden klar til den officielle indvielse. 440 kajmeter havde fiskerihavnen fået, og derudover var der også blevet plads til 1700 kvadratmeters stejleplads, hvor fiskerne kunne hænge fiskegarnet på stejler (pæle) til tørring og rensning. Store områder ved fiskerihavnen fremstod i øvrigt ved indvielsen ubebygget, så der var plads til udvidelser. Ved den officielle indvielse udtrykte borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]] et ønske om, at den nye fiskerihavn ville blive tilfredsstillende for det erhverv, der i så mange år havde stået i skammekrogen. | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* | * Fra Kysthavn til Storhavn. Århus Havns Historie. 1915-1995. | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | [[Kategori:Kyst, strand & bugt]] | ||
