9.515
redigeringer
Johanne Luise Heiberg og Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Johanne Luise Heiberg og Aarhus (vis kildekode)
Versionen fra 24. jan. 2023, 16:51
, 24. januar 2023ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Teatret i kannikegade.jpg|350px|thumb|right|Scenerummet på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade]] | [[Fil:Teatret i kannikegade.jpg|350px|thumb|right|Scenerummet på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade]] | ||
Johanne Luise Heiberg | '''Johanne Luise Heiberg''' (født 1812, død 1890) brillierede igennem mere end et halvt århundrede på Det kongelige Teater som skuespillerinde og siden instruktør. | ||
Hele sit voksenliv tilhørte Johanne Luise Heiberg kultureliten. Selv efter hun i 1864 havde trukket sig tilbage fra de skrå brædder, vedblev auraen af storhed at stå om hende, og endnu i dag står hun som et monument over den danske romantik. | |||
Det skyldes både hendes kunstneriske talent samt det eftermæle hun efterlod sig i værket ”Et Liv gjenoplevet i Erindringen” og hendes hundredvis af bevarede breve, der med sin lidenskab og skarpe menneskesyn uvægerligt indfanger sine læsere. | Hele sit voksenliv tilhørte Johanne Luise Heiberg kultureliten. Selv efter hun i 1864 havde trukket sig tilbage fra de skrå brædder, vedblev auraen af storhed at stå om hende, og endnu i dag står hun som et monument over den danske romantik. Det skyldes både hendes kunstneriske talent samt det eftermæle hun efterlod sig i værket ”Et Liv gjenoplevet i Erindringen” og hendes hundredvis af bevarede breve, der med sin lidenskab og skarpe menneskesyn uvægerligt indfanger sine læsere. | ||
===== Til Jydernes Land ===== | ===== Til Jydernes Land ===== | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===== På Sindssygeanstalten ===== | ===== På Sindssygeanstalten ===== | ||
Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital | Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen. | Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen. | ||
===== Hvorledes man har det i det Hotel ===== | ===== Hvorledes man har det i det Hotel ===== | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”'' | Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”'' | ||
[[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg|300px|thumb|left|.Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]] | [[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg|300px|thumb|left|.Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]] | ||
| Linje 60: | Linje 59: | ||
Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ''”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.”'' Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre. | Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ''”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.”'' Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre. | ||
[[Fil:Julie dahl.jpg|300px|thumb|left|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]] | [[Fil:Julie dahl.jpg|300px|thumb|left|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]] | ||
[[Fil:Banegården ca 1890.jpg|300px|thumb|right|.Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]] | [[Fil:Banegården ca 1890.jpg|300px|thumb|right|.Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]] | ||
===== At rejse med rent linned og Guds hjælp ===== | ===== At rejse med rent linned og Guds hjælp ===== | ||
Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge. | Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge. | ||
| Linje 72: | Linje 69: | ||
At rejsen til Aarhus blev foretaget så relativt kort før hendes død kan være grunden til, at netop regningerne fra opholdet i Aarhus – sikkert ved et tilfælde – stort set er de eneste af deres slags, der er bevarede i hendes privatarkiv på Rigsarkivet. | At rejsen til Aarhus blev foretaget så relativt kort før hendes død kan være grunden til, at netop regningerne fra opholdet i Aarhus – sikkert ved et tilfælde – stort set er de eneste af deres slags, der er bevarede i hendes privatarkiv på Rigsarkivet. | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
*Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i Erindringen I-V. 4. rev. udg. 1944. Ved Aage Friis, Just Rahbek, Robert Neiiendam og Elisabeth Hude' | * Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i Erindringen I-V. 4. rev. udg. 1944. Ved Aage Friis, Just Rahbek, Robert Neiiendam og Elisabeth Hude' | ||
*Johanne Luise Heiberg og Andreas Frederik Krieger : en Samling Breve 1860-1889. 2 bind. Ved Aage Friis og P. Munch. (1915) | * Johanne Luise Heiberg og Andreas Frederik Krieger : en Samling Breve 1860-1889. 2 bind. Ved Aage Friis og P. Munch. (1915) | ||
*Breve fra og til Johanne Luise Heiberg, I-II, udg. af Just Rahbek, 1955. | * Breve fra og til Johanne Luise Heiberg, I-II, udg. af Just Rahbek, 1955. | ||
*Marianne Ninna Philipsen: Den dæmoniske lidenskab. Kbh. 2005 | * Marianne Ninna Philipsen: Den dæmoniske lidenskab. Kbh. 2005 | ||
== Eksterne links == | == Eksterne links == | ||
