10.897
redigeringer
Morten Madsen (1596-1643): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Morten Madsen''' var biskop over Aarhus Stift i perioden 1626-1643. Født i 1596 i København, død 16. eller 17. oktober 1643 i Aarhus. Søn af bager Mads Nielsen. Gift i 1623 med Kirstine Hansdatter (1602-1672), datter af borgmester Hans Villumsen og Ingeborg Frederiksdatter Leiel, der hørte til den helsingørske patricierslægt Leiel. Med sin hustru fik Morten Madsen bl.a. to sønner, der senere påtog sig en latinsk udgave af moderens navn, ''Lælius''....") |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Morten Madsen blev student i 1613 og magister ved Københavns Universitet i 1621. En kort tid herefter var han rektor i Sorø samt lærer for nogle af Kong Christian den 4.'s og Kirsten Munks børn. Formodentlig som belønning for sin tjeneste for kongen, blev han i 1622 udnævnt til slotspræst på Frederiksborg, hvorfra han i 1624 blev forfremmet til kongelig konfessionarius. | Morten Madsen blev student i 1613 og magister ved Københavns Universitet i 1621. En kort tid herefter var han rektor i Sorø samt lærer for nogle af Kong Christian den 4.'s og Kirsten Munks børn. Formodentlig som belønning for sin tjeneste for kongen, blev han i 1622 udnævnt til slotspræst på Frederiksborg, hvorfra han i 1624 blev forfremmet til kongelig konfessionarius. | ||
I 1627 beskikkede kongen ham direkte til biskop i Aarhus, men det lader til, at han snart derefter ikke var lige så vellidt blandt eliten, som han tidligere have været. Eksempelvis fik han flere gange tilrettevisninger, dels fordi han skulle have været ligegyldig i sit embede ved ikke at holde tilstrækkeligt opsyn med sit stift, dels fordi han skulle have gjort sig skyldig i overgreb. En del af forklaringen er muligvis også, at Morten Madsen ikke var så ivrig, som kongen kunne ønske, når han forholdsvis ofte blev pålagt den delikate opgave at være budbringer mellem kongen og Kirsten Munk, som opholdt sig på | I 1627 beskikkede kongen ham direkte til biskop i Aarhus, men det lader til, at han snart derefter ikke var lige så vellidt blandt eliten, som han tidligere have været. Eksempelvis fik han flere gange tilrettevisninger, dels fordi han skulle have været ligegyldig i sit embede ved ikke at holde tilstrækkeligt opsyn med sit stift, dels fordi han skulle have gjort sig skyldig i overgreb. En del af forklaringen er muligvis også, at Morten Madsen ikke var så ivrig, som kongen kunne ønske, når han forholdsvis ofte blev pålagt den delikate opgave at være budbringer mellem kongen og Kirsten Munk, som opholdt sig på [[Slotte og herregårde i Aarhus Kommune|godset Boller]] i Aarhus Stift. | ||
I 1634 opnåede Morten Madsen en teologiske doktorgrad, og skulle især have været kyndig i de østerlandske sprog. Han forfattede også nogle tekster, men de fik ikke betydning på samme måde, som så mange andre bispers værker gjorde. | I 1634 opnåede Morten Madsen en teologiske doktorgrad, og skulle især have været kyndig i de østerlandske sprog. Han forfattede også nogle tekster, men de fik ikke betydning på samme måde, som så mange andre bispers værker gjorde. | ||