10.894
redigeringer
Aarhus Stift: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]] | [[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]] | ||
'''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative | '''Aarhus Stift''' er en betegnelse for det store administrative distrikt, der er lokaliseret omkring Aarhus. Det strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord. | ||
Aarhus Stift består af et [[Sogne i Aarhus Kommune|stort antal sogne]], som siden enevældens indførelse i 1660 har indgået i både kirkelige og politiske administrative strukturer. I den kirkelige administrative struktur hører sognene under et mindre antal pastorater, der igen hører under én af fire provstier i stiftet. I den politiske administrative struktur er sognene derimod samlet i herreder, som tidligere var underlagt nogle få amter, der til sammen spændte over hele stiftets område. | |||
Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen. | Aarhus Stift har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus, men tidligere har bispeembedet haft hovedsæde på forskellige [[Bispegårde i Aarhus|bispegårde]] i byen. | ||
===Stiftets ledelse=== | |||
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke|domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. | |||
Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden i stiftet, og historisk set har de tilsammen skulle forvalte stiftets økonomiske anliggender. Her har biskoppen varetaget kirkens interesser, mens stiftamtmanden - med hjælp fra en række amtmænd - i stedet har varetaget kongens og regeringens. | |||
Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen. | Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark, og stiftamtmanden i Aarhus Stift er samtidig (vice)direktøren for statsforvaltningen. | ||
Aarhus Stift | ===Provstier, pastorater og sogne=== | ||
Aarhus Stift omfatter i dag 14 provstier. I hver provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet. | |||
De 14 provstier i Aarhus er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster. | De 14 provstier i Aarhus Stift er inddelt i 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster. | ||
Af de 14 provstier i Aarhus Stift ligger kun fire inden for [[Aarhus Kommune|Aarhus Kommunes]] grænser. De er: | |||
* [[Aarhus Vestre Provsti]] | * [[Aarhus Vestre Provsti]] | ||
* [[Aarhus Nordre Provsti]] | * [[Aarhus Nordre Provsti]] | ||
| Linje 22: | Linje 25: | ||
* [[Aarhus Domprovsti]] | * [[Aarhus Domprovsti]] | ||
Se mere om | Se mere om provstierne ved at følge linksene ovenfor eller læs mere om [[Sogne i Aarhus Kommune|sognene i Aarhus Kommune her]]. | ||
===Biskopper i Aarhus=== | ===Biskopper i Aarhus=== | ||
| Linje 95: | Linje 98: | ||
* 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]] | * 2015->: [[Henrik Wigh-Poulsen (1959-)]] | ||
=== | ===Amter, amtmænd og stiftamtmænd=== | ||
Efter enevældens indførelse | Efter enevældens indførelse i 1660 blev [[Aarhus Amt|Aarhus Stift inddelt i amter]], der var regionale, politiske og administrative enheder forskellige fra den kirkelige inddeling i provstier. | ||
Hvert amt var ledet af en amtmand, og alle amtmænd inden for Aarhus Stift var underlagt en ''stiftsbefalingsmand''. Denne titel blev fra midten af 1700-tallet ændret til ''stiftamtmand''. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand og skulle holde det overordnede tilsyn med stiftets øvrige amtmænd. Til sammen var stiftamtmænd og amtmænd kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter. Som repræsentanter stod de i direkte korrespondance med regeringen og skulle drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab. | |||
Stiftamtmanden og amtmændene varetog altså kongens og regeringens interesser, mens biskoppen varetog kirkens. Til sammen udgjorde de stiftsøvrigheden for folkekirken, som forvaltede de økonomiske anliggender i stiftet. Indtil 1793 havde stiftamtmanden desuden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd. | |||
Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder. | Efter kommunalreformen i 2007 er det blevet statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder. | ||
====Stiftamtmænd i Aarhus==== | ====Stiftamtmænd i Aarhus==== | ||
