1.778
redigeringer
Rosenvænget: Forskelle mellem versioner
→Udstykket fra Vibygårds jorde
No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil: | [[Fil:Udsnit kort Rosenvænget Rosenvang.jpg|350px|thumb|right|Udsnit fra kortet Viby & Terp Byer. Udsnit af større kort - hvor Rosenvænget og samt den første udstykning af [[Rosenvang]] ses. Matrikelkort. 1888-1904. Historiske kort på nettet.]] | ||
'''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer. | '''Rosenvænget''' er et kvarter i [[Viby]] og ligger i [[Fredens Sogn]]. Kvarteret skiller sig ud ved at dets veje snor sig rundt i en ellipse, og man kan aldrig se særlig langt. Til gengæld kan man altid se noget grønt. Det er også det ældste villakvarter i Viby og bliver ofte omtalt som landets første haveby. Kvarterets karakteristiske udformning er inspireret af de engelske havebyer. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Udstykket fra Vibygårds jorde === | === Udstykket fra Vibygårds jorde === | ||
Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt. | Rosenvænget blev anlagt som en udstykning fra [[Espegård]]s (tidligere Vibygård) jorder. Gården var ejet af folketingsmand [[Christian Leth Espensen (1855-1933)|Christian Leth Espensen]], og i februar 1896 kunne han annoncere i både [[Århus Stiftstidende]] og [[Demokraten]] med cirka 100 havelodder på omtrent en skæppe land hver – svarende til cirka 690 m2 i dag – til 24 øre pr. kvadrat-alen, som skulle betales i løbet af ti år. Selvom Rosenvænget i dag er et af Aarhus’ mest idylliske kvarterer, var [[Viby-Tiset Kommune|Viby Sogneråd]] så meget imod planerne om det, at de forsøgte at få det stoppet. Sognerådet frygtede, at kvarteret ville blive beboet af mindrebemidlede arbejdere inde fra Aarhus, og at de nye beboere ville lægge pres på Vibys fattig- og skolevæsen. Demokraten havde da også ihærdigt annonceret for grundene, og både [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] – begge socialdemokrater og ansat på Demokraten – købte selv jordlodder i det nye kvarter. Sagen kom for stiftsamtet, som dog ikke mente, at sognerådets bekymringer var nok til, at udstykningen skulle forhindres. Den 7. januar 1897 blev udstykningen officielt godkendt. | ||
Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden. | Det gik lidt trægt med salget de første par år på trods af, at Demokraten fra starten lokkede folk med, at jordlodderne næsten var udsolgte. I 1896 blev der solgt 40 jordlodder, hvoraf kun de 18 blev betalt, og året efter blev blot 17 lodder solgt. Der gik derfor et par år, før der for alvor kom gang i villabyggeriet, og de første år bestod Rosenvænget primært af store haver med et lille havehus på – dog ikke at forveksle med kolonihaver. Det var meningen, at de 102 jordlodder skulle sælges hver for sig, men flere af lodderne blev solgt i klumper til samme ejer, der så senere udstykkede fra grunden. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
=== Den røde låge === | === Den røde låge === | ||
[[Fil:Wiki b775100-CD0237-071931.jpg|350px|thumb|right|Den røde låge ved Rosenvænget set fra skoven. Ukendt fotograf, 1916, Den Gamle By.]] | |||
Rosenvænget er i dag især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Lågen blev etableret i 1899 efter Espensen tabte retssagen. | Rosenvænget er i dag især kendt for "den røde låge". Teknisk set findes selve lågen ikke længere, men den gamle adgangsportal står stadig ved Rosenvænget. Lågen blev etableret i 1899 efter Espensen tabte retssagen. | ||
| Linje 31: | Linje 32: | ||
I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da [[Jyllands Allé]] blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer. | I 1949 forsvandt lågen for en kort stund, da [[Jyllands Allé]] blev anlagt. Da den ikke længere havde en praktisk funktion, blev det diskuteret, om den skulle genopsættes. Men op kom den igen. I 1979 blev den i forbindelse med noget kloakarbejde atter nedtaget og lagt på depot. Først efter klage fra grundejerforeningen blev lågen genopsat. Den dag i dag er lågen et fast samlingspunkt for områdets arrangementer. | ||
=== Veje, der udgør Rosenvænget === | |||
*[[Irisvej]] | *[[Irisvej]] | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
*[[Magnoliavej]] (den sydlige side) | *[[Magnoliavej]] (den sydlige side) | ||
== Rosenvænget | == Rosenvænget i AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Se arkivalier omhandlende Rosenvænget | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107746 Se arkivalier omhandlende Rosenvænget i AarhusArkivet]}} | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||