9.515
redigeringer
Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950) (vis kildekode)
Versionen fra 13. jan. 2023, 10:46
, 13. januar 2023ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | [[Fil:000205441.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] fra 1892 i [[Skt. Pauls Gade]]. Fotograferet i 1942 ved asylets 50 års jubilæum. Ukendt fotograf, Aarhus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv]] | ||
'''Rudolf Frimodt Clausen''' var | '''Rudolf Frimodt Clausen''' var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu, og kan dermed stadig ses i bybilledet. | ||
Født 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død 7. marts 1950 i Aarhus som følge af en trafikulykke. Han ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru. | Født 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død 7. marts 1950 i Aarhus som følge af en trafikulykke. Han ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]] i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham. | Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for [[Aarhus Oliefabrik]], hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister [[Henrik Nicolai Clausen (1793-1877)]], hvilket har kunnet åbne mange døre for ham. | ||
Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. | Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] i [[Skt. Pauls Gade]] fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på [[Skt. Pauls Kirke Plads]] fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Omkring århundredeskiftet havde Clausen tegnestue på [[Store Torv 3]]. | ||
Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt [[Anton Rosen]], som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i [[P.P. Ørums Gade]], hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt. | ||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
* Nybygning og ombygning for bryggeriet [[Ceres]] (1899-1930) | * Nybygning og ombygning for bryggeriet [[Ceres]] (1899-1930) | ||
* Kontor- og fabriksbygning for [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S]] (1899) | * Kontor- og fabriksbygning for [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S]] (1899) | ||
* [[Skt. Clemens Apotek]], [[Studsgade]] | * [[Skt. Clemens Apotek]], [[Studsgade 40]] (1900) | ||
* [[Skt. Pauls Apotek]], [[Jægergårdsgade]] | * [[Skt. Pauls Apotek]], [[Jægergårdsgade 76]] (1900) | ||
* [[Marselisborg Kostskole]] (1904) | * [[Marselisborg Kostskole]] (1904) | ||
* Kontor- og fabriksbygning for [[FDB]] (1905-07) | * Kontor- og fabriksbygning for [[FDB]] (1905-07) | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
* [[Århus Oliefabrik]], [[Aarhus Havn]] (1916-30) | * [[Århus Oliefabrik]], [[Aarhus Havn]] (1916-30) | ||
* [[Jyllands-Posten]]s kontor- og trykkeribygning (1923-24) | * [[Jyllands-Posten]]s kontor- og trykkeribygning (1923-24) | ||
* [[Nørre Allé]] | * [[Nørre Allé 30]] (1894) | ||
* [[Ryesgade 2]] | * [[Ryesgade 2]] | ||
* [[Kannikegade]] | * [[Kannikegade 5]] (1895) | ||
* [[Guldsmedgade]] | * [[Guldsmedgade 24]] og [[Guldsmedgade 26|26]] (1897) | ||
* [[Frederiksgade]] | * [[Frederiksgade 22]] (1897) | ||
* [[Thunøgade]] 18-20 (1897) | * [[Thunøgade]] 18-20 (1897) | ||
* [[Klostergade]] | * [[Klostergade 10]] (1898) | ||
* [[Klosterport]] | * [[Klosterport 9]] (1912) | ||
*[[Mejlgade]] | * [[Mejlgade 41]] (1899) | ||
* [[Skolegade]] | * [[Skolegade 7]] (1899) | ||
* [[Brobjerghus]], [[Frederiksgade]] (1900) | * [[Brobjerghus]], [[Frederiksgade]] (1900) | ||
* [[Store Torv 7]] (1901) | * [[Store Torv 7]] (1901) | ||
* [[Spanien]] | * [[Spanien 11]] (1901) | ||
* Købmand [[Kolding]]s ejendomme, [[Frederiksgade]] og [[Mørksgade]] (1902) | * Købmand [[Kolding]]s ejendomme, [[Frederiksgade]] og [[Mørksgade]] (1902) | ||
* [[Tagenshus]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]] (1902) | * [[Tagenshus]], [[Skt. Pauls Kirkeplads]] (1902) | ||
| Linje 63: | Linje 63: | ||
* Bebyggelse på vestre side af Gl. Guldsmedegade (1903, 1.pr.) | * Bebyggelse på vestre side af Gl. Guldsmedegade (1903, 1.pr.) | ||
* [[Store Torv 16]] (1904) | * [[Store Torv 16]] (1904) | ||
* [[Søndergade]] | * [[Søndergade 11]] (1907) | ||
* [[Nørregade]] | * [[Nørregade 40]] (1908) | ||
* Egen villa, Vinkelvej, [[Vejlby-Risskov]] (1901 og 1923) | * Egen villa, Vinkelvej, [[Vejlby-Risskov]] (1901 og 1923) | ||
