9.515
redigeringer
mNo edit summary |
|||
Linje 103: | Linje 103: | ||
===Avis og trykkeri adskilles=== | ===Avis og trykkeri adskilles=== | ||
I 1920, tre år før sin død, gennemførte Funch Thomsen en adskillelse af Aarhus Stiftstidende og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, der siden 1794 havde fungeret sammen. Dermed blev trykkeriet udskilt som særskilt aktieselskab under ledelse af Funch Thomsens søn, [[Th. Funch Thomsen, jr.]], og Aarhuus Stiftstidende blev solgt til den daværende redaktionssekretær, og derefter medredaktør, [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt| Louis Schmidt]]. Den endelige adskillelse skete 1. januar 1927, hvor Schmidt overtog ejendommen i Kannikegade samt avissætteri og –trykkeri. | I 1920, tre år før sin død, gennemførte Funch Thomsen en adskillelse af Aarhus Stiftstidende og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, der siden 1794 havde fungeret sammen. Dermed blev trykkeriet udskilt som særskilt aktieselskab under ledelse af Funch Thomsens søn, [[Th. Funch Thomsen, jr.]], og Aarhuus Stiftstidende blev solgt til den daværende redaktionssekretær, og derefter medredaktør, [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)|Louis Schmidt]]. Den endelige adskillelse skete 1. januar 1927, hvor Schmidt overtog ejendommen i Kannikegade samt avissætteri og –trykkeri. | ||
Endnu delte de to virksomheder dog adresse; avisen som ejer, trykkeriet som lejer. Det fortsatte de med indtil 1937, hvor trykkeriet flyttede til en nyopført bygning på [[Åboulevarden]]. | Endnu delte de to virksomheder dog adresse; avisen som ejer, trykkeriet som lejer. Det fortsatte de med indtil 1937, hvor trykkeriet flyttede til en nyopført bygning på [[Åboulevarden]]. | ||
===Louis Schmidt=== | === Louis Schmidt === | ||
Da | Da Louis Schmidt købte avisen for 1,2 millioner kr. i 1920, havde han allerede arbejdet ved avisen 12 år. Han var en ambitiøs mand, der hele livet havde arbejdet i avisbranchen - som avisbud, typograf, journalist og nu altså redaktør - og han ønskede at fortsætte avisens udvidelse. Til det formål nedtonede Louis Schmidt den politiske vinkling: Han ville bringe avisen i øjenhøjde med aarhusianerne, og han fokuserede på de lokale og menneskelige historier. | ||
Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største. | Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største. |