Fredensgaard: Forskelle mellem versioner

Fredensgaard (vis kildekode)

104 bytes tilføjet , 2. januar 2023

m

ingen redigeringsopsummering

11.873

redigeringer

@@ Linje 11: / Linje 11: @@
 Fredensgaard ejedes i 1816 af Niels Nielsen, der solgte den videre til [[N.M. Friis]] i 1845.
-. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år.
+. marts 1872 skulle gården inkl. inventar og besætning være sat til auktion efter begæring fra Friis. I auktionsopslaget kan man blandt andet læse at besætningen bestod af to arbejdsheste, 12 kreaturer, hvorad de seks var kælvekøer, otte får, en vædder, en fjedervogn, to agerstole, vogne plove, harver, en tromle og seletøj. Auktionen blev dog udskudt til 5. april samme år. Om auktionen blev til noget er dog tvivlsomt, da gården umiddelbart først skifter ejer et år senere.
 I 1873 købte tømmerhandler [[Harald Jens Andreas Jørgensen (1828-1901)|Harald Jørgensen]] gården, og stod bag opførelsen af den flotte hovedbygning, der var 1½ etager med høj kælder. Den nye hovedbygning skulle være tegnet af arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]], der i Aarhus har stået bag et væld af kendte byggerier. Udbygningerne på gården var grundmurede. Laden havde stråtag, mens de øvrige avlsbygninger havde tegltag.