11.461
redigeringer
Nytår i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Nytårsfesterne flytter indendørs 1914-1945
No edit summary |
|||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
=== Revolutionært nytår === | === Revolutionært nytår === | ||
[[Fil:Nytårsfest 1949.jpg|300px|thumb|right|Bordbombe fyres af ved privat nytårsfest i 1949. Fotograf Ib Hansen, | [[Fil:Nytårsfest 1949.jpg|300px|thumb|right|Bordbombe fyres af ved privat nytårsfest i 1949. Fotograf Ib Hansen, 1949, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | Nytårsaften 1914 kom det i Aarhus til nogle usædvanligt voldsomme optøjer, hvor to politibetjente blev hårdt sårede af kanonslag, så den ene mistede sit øje. Som reaktion på optøjerne blev salg af fyrværkeri totalt forbudt indtil 1918. Det kommunale fyrværkeri på havnen blev også aflyst, da det stik imod hensigten havde forøget uroen. Debatten fik politiske undertoner, da den socialdemokratiske avis Demokraten anklagede [[André Grove Hauerbach|politiassistent Hauerbach]] for at have fremprovokeret uroen med sin iltre opførsel. Omvendt beskyldte Stiftstidende det socialdemokratiske byrådsmedlem [[Niels Jensen]], som stod for havnefyrværkeriet, for at have opildnet til optøjerne og endda deltaget i dem. | ||
| Linje 70: | Linje 70: | ||
=== Nytår i familiens skød === | === Nytår i familiens skød === | ||
Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | Indtil 1935 steg antallet af gæster og omsætningen ved restauranternes nytårsfester, men herefter gik det ned ad bakke som følge af den økonomiske krise. Under 2. verdenskrig døde det førhen så løsslupne natteliv helt ud. I stedet rykkede festen hjem i privaten. Allerede i 1920’erne begyndte flere at fejre nytåret i familiens skød med et måltid bestående af grønlangkål med skinke, nytårstorsk og æbleskiver. Også her var der serpentiner, sjove hatte og dansemusik, som fra 1928 blev leveret af statsradiofonien. Kl. 12 samledes man om radioen for at høre rådhusklokkerne og nationalsangene, hvorpå folk ringede og ønskede hinanden godt nytår. | ||
==Nytår 1915-1916== | ==Nytår 1915-1916== | ||
