11.921
redigeringer
Åby Kommune: Forskelle mellem versioner
→Litteratur og kilder
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
|||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908. | I 1901 boede der 481 mennesker i Åby Kommune. I 1955 fødtes indbygger nr. 10.000. Væksten kom især til udtryk på skoleområdet. Den gamle skole fra 1819 blev udskiftet 1901, men allerede i 1908 var den for lille, og en ny blev indviet året efter. Samtidig fik sognet sin første sognepræst, som flyttede ind i skolen fra 1908. | ||
Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden | Kommunens vækst betød også et øget pres på de øvrige offentlige institutioner. Et nyt rådhus blev indviet i 1937, [[Åbyhøj Kirke]] blev bygget under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]] og indviet med en festgudstjeneste i november 1945. Alderdomshjemmet blev indviet i 1955, og Åby Skole blev for lille, så [[Gammelgårdsskolen]] kom til i 1959-1965. Efterhånden havde Åbyhøj alle de institutioner, man kunne forvente af et bysamfund: Politi, posthus, apotek og et livligt handelsliv. | ||
Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien. | Væksten havde naturligvis grobund i de små og store industrivirksomheder, der fra 1903 begyndte at slå sig ned i Åbyhøj, anført af giganten [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], der flyttede ud fra de trange forhold inde i Aarhus, men også [[Aarhus Jernstøberi]], [[Aabyhøj Jernstøberi]], [[Konvolutfabrikken Royal]] og [[Danish Machine Company]]. I løbet af bare 50 år blev sognet forvandlet fra et landbrugsområde til industriområde. I 1950 ernærede 168 indbyggere sig ved landbrug, mens 4.601 var beskæftiget i industrien. | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum. | Byggegrunde blev i 1950’erne et problem, og Åby blev i 1956 planlagt jævnet med jorden og erstattet af boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag kan glæde os over en lille overset perle med snirklede gader og bindingsværkshuse, kun tre kilometer fra Aarhus centrum. | ||
==Se også== | === Se også === | ||
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | *[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]] | ||
| Linje 43: | Linje 43: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv] | * [https://aabyhojarkiv.dk/ Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv] | ||
* "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002 | |||
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | * Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859. | ||
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | * Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926. | ||