9.452
redigeringer
Vester Søgaard: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 31: | Linje 31: | ||
I december 1924 blev der konstateret mund- og klovesyge blandt gårdens kvægbesætning. Der var dog håb om hurtigt at få bugt med sygdommen, og der næredes ingen større bekymringer for smitte grundet gårdens relativt isolerede lokation. | I december 1924 blev der konstateret mund- og klovesyge blandt gårdens kvægbesætning. Der var dog håb om hurtigt at få bugt med sygdommen, og der næredes ingen større bekymringer for smitte grundet gårdens relativt isolerede lokation. | ||
Gårdejer Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. | Gårdejer Jens Nielsen var blandt andet sognerådsmedlem, og også formand for sognerådet i en periode i begyndelsen af århundredet. Desuden var han med i forsamlingsbygningens bestyrelse, og var i særdeleshed kendt i lokalområdet som bankmand og bestyrer for Andelsbankens filial i [[Aabyhøj]], senere [[Aarhuus Privatbank]]. Jens Nielsen solgte gården i januar 1929 til Harald Haugaard (oprindeligt annonceret i Aarhus Stiftstidende til at være Proprietær Karup fra Horsens) for 90.000 kr. til overtagelse i marts 1929. Efter Jens Nielsen fraflyttede gården, stod han bag opførelsen af den store ”Villa Hegn” på [[Silkeborgvej 277]]. Jens Nielsen døde 27. maj 1940. | ||
Under H. Haugaard bortforpagtedes ”søbrug og fiskeri” samt ”jagten” på Vester Søgaard, og var man uvedkommende var det aldeles forbudt at drive jagt på gårdens jorder. Det var også forbudt for omstrejfende hunde at færdes på jordene. De uønskede hunde ville således blive skudt ifølge jagtlejerne, der i sommeren 1937 havde en annonce derom i Aarhus Stiftstidende. | |||
Kvægbesætningen der i 1933 bestod af 26 malkekøer, to tyre 15 ungkreaturere var dels af jydsk og dels af rød dansk malkerace der fornyedes ved eget tillæg med indkøb af tyre. Køerne græssedes ved løsdrift. Der blev holdt 5 arbejdsheste, deraf en følhoppe. Der var også svinebesætning på fem tillægssøer. Pattegrisene blev solgt. Der var et fjerkræhold på ca. 100 høns. | Kvægbesætningen der i 1933 bestod af 26 malkekøer, to tyre 15 ungkreaturere var dels af jydsk og dels af rød dansk malkerace der fornyedes ved eget tillæg med indkøb af tyre. Køerne græssedes ved løsdrift. Der blev holdt 5 arbejdsheste, deraf en følhoppe. Der var også svinebesætning på fem tillægssøer. Pattegrisene blev solgt. Der var et fjerkræhold på ca. 100 høns. | ||
==== Den kommunale interesse for Vester Søgaard ==== | |||
I løbet 1930’erne begyndte der at ske betydelige ændringer ved Vester Søgaard. [[Aaby Kommune]] havde sine øjne rettet mod Vester Søgaards jorder, og havde til hensigt at søge efter nye vandkilder, der kunne komme kommunens borgere til gode. I 1933 hørte der til gården et samlet areal på 30,9 ha, deraf var 25,5 ha agerland og 4.4 ha. engområde. Disse områder indskrænkedes i de kommende årtier betydeligt, og områdets karakter ændredes også fra agerbrug til i store træk at være præget af erhverv, industri og kommunale anlæg. | |||
== Vester Søgaard på Aarhusarkivet == | == Vester Søgaard på Aarhusarkivet == | ||
