Hasle Sogn: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

I sognet findes [[Hasle Kirke]], som er fra 1100-tallet. Hasle var tidligere en selvstændig landsby, som lå ved den gamle vej fra Aarhus til Viborg. I 1800-tallet talte man endnu om tre Ryveje mod Ry. Den der gik fra Hasle gennem [[Tousgård]] til [[Brabrand]] var den sydligste, og derfor findes stadig en vejvisersten med indskriften 'Rye Veyen' i Hasle.  

Flere store gårde lå tidligere i sognet. Bl.a. Haslegården, en større gård, der i begyndelsen af 1800-tallet var sognets største. I begyndelsen af 1900-tallet havde gården omkring 49 tønder land, 20 malkekøer, 14 fedesvin og 6 heste. En anden benævnelsesværdig gård var Turøglegård, som var en fæstegård under [[Marselisborg]] Gods.

Navnet Hasle (1213 Hasle løch, 1231 Hasløghæreth, 1280 Haslugherred) er en gammel sammensætning på 'høj', der i tidens løb er blevet afslebet. Hassel er det oprindelige navn på en gravhøj, der ligger i området. Her skulle herredets ældste ting efter sigende være blevet afholdt.  

Præstegården lå indtil 1881 i landsbyens midte syd for landevejen. Den udskilte sig i udeende ikke synderligt fra de øvrige gårde, som alle var stråtækte, hvidkalkede og af bindingsværk. Præstegården blev opført i 1618 og nedbrændte totalt d. 1. oktober 1881. Årsagen er uklar. Den daværende præst [[Marcus Anthon Siegumfeldt]], som havde kaldet fra 1879-1884, lod en ny præstegård opføre syd for Ryvej, og drev selv sit landbrug fra ejendommen. Den nye gård adskilte sig væsentligt fra den gamle bindingsværksgård ved sine mange lyse stuer og sin høje kælder. Hovedbygningen vendte mod syd, men hvordan udhusene har set ud vides ikke, da de brændte i 1890. Gården blev herefter opført trelænget med staldbygning mod vest og gennemkørselslade mod nord, mens gården var åben mod øst. Møddingsstedet blev lagt bag staldbygningen og ikke midt på gårdspladsen, som det ellers hidtil havde været skik på gårdene. Siegumfeldt fik nyt kald i Kasted i 1884, og det hed sig, at han måtte søge det, fordi byggeriet af præstegården havde været for omkostningsfyldt.  Pastor [[Hans Chr. Mathias Krarup]] (1884-1900) blev hans afløser. Krarup dyrkede ikke selv jorde, men forpagtede gården ud.   

I 1724 opførte man en skole i Hasle. Det betød, at løbedegnenes tid var forbi. Degnen blev i 1724 kaldt til menighederne i Hasle, [[Skejby]] og [[Lisberg]]. Han var derudover skoleholder for Hasle og [[Åby]] sogne. En ny skolebygning blev opført i 1859 og bestod af et klasseværelse i den sydlige del af huset og plads til beboelse i den øvrige del. Der fandtes derudover en udbygning med plads til hest og kreaturer. Anders Kondrup var lærer på skolen fra 1875 til 1911, hvorefter lærer Pilkjær tiltrådte. I 1940 påbegyndte man opførelse af den nuværende skole på Herredsvej 15.

== Se også ==

== Litteratur og henvisninger ==

[[Kategori:Samfund]]