Vejlby Sogn: Forskelle mellem versioner

|align=right

}}</div>

I 1940 blev [[Risskov Sogn]] udskilt af Vejlby Sogn og i 1974 blev [[Ellevang Sogn]] udskilt af Vejlby Sogn. Til gengæld blev en del af Vejlby Sogn udskilt til [[Skelager Sogn]] i 1990.

[[Vejlby Kirke]] er opført i 1100-tallet, i 1492-tallet lod biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)|Niels Clausen]] kirken ombygge med våbenhus og tårn. Kirkens mange kalkmalerier fra samme tid blev afdækket og istandsat af maleren Harald Borre i 1942.

Mennesker har boet i området siden stenalderen. Befolkningen var jægere og fiskere, og området var dækket af skov. Vejlby Sogn frembød ved sin beliggenhed ud mod den forholdsvis rolige [[Aarhusbugten|Aarhusbugt]] ganske gode vilkår for en bosættelse under den ældre stenalder. Forholdende var særligt gode, fordi der dengang skød en vig ind, og kystlinjen var en helt anden, end i dag, og smalle fjorde skød sig hist og her i landet. Vandstanden var ligeledes højere.  

Man har derudover fundet rester af gravhøje fra bronzealderen og den yngre stenalder, samt lerkar, lerpotter og urner fra jernalderen. Igen af højene er dog bevaret i dag.

Man har i Vejlby Sogn fundet en runesten fra vikingetiden, der er blevet opkaldt "Vejlbystenen". Indskriften lyder: "Tykel rejste denne sten efter Tovi, sin måg". Hvem Tykel var, vides ikke, men måske var han en af de første, der lagde en gård i området på sikker afstand af stranden og i nærheden af storbyen Aros (Aarhus).

Stenen blev registreret i 1650 af den lærde Ole Worm, der sendte den til København. Stenen forsvandt dog under tansporten. To hundrede år efter dukkede den op igen, da man rensede åmundingen i den gamle havn i Aarhus.  

Sognets indbyggere ernærede sig frem til begyndelsen af 1900-tallet hovedsageligt af landbrug. Flere større gårde lå tidligere i sognet, og mange findes ikke længere. Derudover lå der i løbet af 1800-og 1900-tallet flere små husmandssteder og boliger i sognet. Bl.a. 'Loyraden' ved Mosevej, der var en række sammenbyggede småhuse. Her levede man tæt - særligt i forbindelse med industrialiseringens befolkningstilvækst fra midten af 1800-tallet. Husmændene måtte flikke sig et levebrød sammen af mange forskellige gøremål: daglejerarbejde på gårdene, fiskeri, slagtning, kreaturhandel og forskelligt håndværk. Hvis man ikke kunne andet, måtte man til Århus på havnen, byggepladserne eller til den begyndende industri.

{| class="wikitable"

|-

! År !! Befolkning

|-

| 1850 || 785

| 1901 || 2.195

|-

|-

|-

|-

|-

|-

|-

|-

| 2015 || 7.215

|-

|}

* Steen Busck, Billeder af Vejlbys Historie, Aarhus Universitetsforlag

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964

[[Kategori:Samfund]]

[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]