AarhusWiki

Mårslet Sogn: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Mårslet Sogn (vis kildekode)

Versionen fra 14. dec. 2022, 16:03

557 bytes tilføjet ,  14. december 2022
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 1.042: Linje 1.042:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Mårslet en selvstændig kommune.  
'''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil [[Kommunalreformen i 1970]] var Mårslet en selvstændig kommune. Sognet var i 2022 hjemsted for 5.800 indbyggere, hvoraf 4.690 var registrerede medlemmer af folkekirken.


I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet.  
I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]]. I sognet findes derudover: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. [[Testrup Højskole]] ligger ligeledes i sognet.  
Linje 1.054: Linje 1.054:
Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].
Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]].


Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavstbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.  
Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavestbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren.  
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst.  
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst.  


Linje 1.066: Linje 1.066:


=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
=== Præster i Mårslet Sogn fra cirka 1600 til 1966 ===
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
[[Fil:DSC 7299--Maarslet.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Mårslet, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.
Maarslet Sognekald blev fra slutningen af det 16. århundrede bestyret fra Aarhus, ifølge Wibergs Præstehistorie II, 359, af enten en præst fra Aarhus eller en lærer ved Aarhus Katedralskole.
Linje 1.075: Linje 1.076:
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.
Magister og afsat i perioden den 8/8 og 5/9 1610, fordi han nægtede at anvende exorcisme. Derefter blev han gårdmand i Hørret eller Langballe.


*Laurits Mikkelsen.
* Laurits Mikkelsen.
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.
Muligvis kaldet til præsteembedet i 1610 og virkede her indtil sin død i 1642. Laurits Mikkelsen menes at være fader til Hans Lauritsen (født i Mårslet), der virkede som præst i Adslev-Mjesing i 1674-77.


=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn===
=== Befolkningsudvikling i Mårslet Sogn ===
{| class="wikitable"
{| class="wikitable"
|-
|-
! År !! Befolkning
! År !! Befolkning
|-
|-
| 1801 || 578
| 1850 || 817
|-
| 1901 || 1.298
|-
| 1945 || 1.790
|-
| 1955 || 1.251
|-
| 1970 || 1.831
|-
|-
| 1850 || 817
| 1980 || 2.951
|-
| 1990 || 3.665
|-
| 2000 || 3.977
|-
| 2002 || 4.024
|-
|-
| 1901 || 1298
| 2007 || 4.420
|-
|-
| 1930 || 1479
| 2010 || 5.122
|-
|-
| 1955 || 1251
| 2015 || 5.643
|-
|-
| 1960 || 1285
| 2020 || 5.809
|-
|-
| 2015 || 5643
| 2022 || 5.800
|}
|}


Linje 1.106: Linje 1.121:
== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
* Trap Danmark, femte udgave, 1963.
* Trap Danmark, femte udgave, 1963.
* Hans Møller, Mårlset...her hvor vi bor, Mårlset Sogns Lokalhistoriske Forening, 2014
* Hans Møller, Mårslet...her hvor vi bor, Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening, 2014
* Statistisk Årbog for Århus 2003.
* Sogn.dk. Mårslet Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/maarslet/fakta-om-sognet.
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8105 Mårslet Sogn (Aarhus Kommune).


[[Kategori:Samfund]]
[[Kategori:Samfund]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/75945"