Vor Frue Kloster: Forskelle mellem versioner

748 bytes tilføjet ,  12. december 2022
m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune")
mNo edit summary
Linje 7: Linje 7:
|align=right
|align=right
}}</div>
}}</div>
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Vor Frue Kloster''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Kirker og synagoger'']]
 
'''Vor Frue Kloster''' ligger centralt i Aarhus og består af tre klosterfløje, der sammen med [[Vor Frue Kirke]] danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med kirkens nordlige mur, ind mod gården, er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.
'''Vor Frue Kloster''' ligger midt i Århus og består af tre klosterfløje, der sammen med Vor Frue Kirke danner et firefløjet anlæg omkring en indre gårdhave. Langs med Kirkens nordlige mur ind mod gården er en del af den tidligere fratergang (klostergang) bevaret.


Klosterbygningerne blev fredet i 1918.  
Klosterbygningerne blev fredet i 1918.  
Linje 21: Linje 18:
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.
De bærende fredningsværdier for de tre klosterfløje relaterede sig i det indre til de delvist bevarede grundplaner med lange gange. Hertil kom de delvist uudnyttede tagetager og de ældre kældre. Der blev desuden lagt særlig vægt på de hvælvede rum med alle detaljer, herunder søjler, ripper, kalkmalerier og stengulve. Hertil kom den traditionelle materialeholdning.


===Den tidlige historie===
=== Den tidlige historie ===
Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.
Omring år 1230 overdrog biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønskede at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.


Linje 39: Linje 36:


I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.
I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.
=== Klosteret i nyere tid ===
Det store bygningskompleks, der gennem århundreder har givet husly til hundredvis af borgere, er nu indrettet med flere lejligheder. Den vestlige fløj indeholder 5 lejligheder. Nordfløjen ved hovedindgangen rummer 3 boliger. Østfløjen med front mod Klostertorvet blev gennemgribende renoveret i 2011, og her er nu 8 lejligheder foruden en etværelses lejlighed, der anvendes som samlingslokale for beboerne. Desuden findes en portnerbolig placeret i den store klosterhave. Vor Frue Kloster har tilbudt disse lejligheder til personer hjemmehørende i Aarhus Stift, der er fyldt 60 år. Det har endvidere været en betingelse, at man var selvhjulpen ved indflytning.


== Se også ==
== Se også ==
Linje 52: Linje 52:
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* http://vorfruekloster-aarhus.dk/


[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: Indtil 1536]]