Anonym

Skt. Lukas Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
20 bytes tilføjet ,  12. december 2022
m
m (Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune")
Linje 20: Linje 20:
Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte [[Aarhus Kommune]] i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], og den kongelige bygningsinspektør, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.
Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte [[Aarhus Kommune]] i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], og den kongelige bygningsinspektør, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.


Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirken ikke er en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, passer den alligevel smukt ind i deres lige linjer og lange alleer.
Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirken ikke var en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, viste det sig at den alligevel passede smukt ind i deres lige linjer og lange alléer.


Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion.  Ideen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]], og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.
Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion.  Ideen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]], og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.