10.894
redigeringer
Lyngbygård: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
===Tilbygninger og nyopførelse=== | ===Tilbygninger og nyopførelse=== | ||
I 1755 opførte Johan Arentsen Althalts barnebarn Johan Arent Althalt en tilbygning til Lyngbygårds hovedhus østdel. Tilbygningen blev i ni fag og to etager, og fungerede blandt andet som køkken og folkestue. Efter Johan Arent Althalts død i 1766 overtog hans kone godset. Hun var en foretagsom kvinde, som gennem en yderst fornuftig drift af gården øgede godsmængden betragteligt. Det betød, at hun i 1775 kunne rive den gamle del af gårdens hovedbygning ned og i stedet opføre den toetagers bindingsværksbygning i røde teglsten, som er at finde på stedet i dag. Foruden selve bygningen er en stor del af det faste inventar fra denne tid også bevaret, og flere af gårdens rum har derfor de oprindelige fløjdøre, paneler og stuklofter. | I 1755 opførte Johan Arentsen Althalts barnebarn [[Johan Arent Althalt (1728-1766)]] en tilbygning til Lyngbygårds hovedhus' østdel. Tilbygningen blev i ni fag og to etager, og fungerede blandt andet som køkken og folkestue. Efter Johan Arent Althalts død i 1766 overtog hans kone, Anne Elisabeth Althalt f. Lassen, godset. Hun var en foretagsom kvinde, som gennem en yderst fornuftig drift af gården øgede godsmængden betragteligt. Det betød, at hun i 1775 kunne rive den gamle del af gårdens hovedbygning ned og i stedet opføre den toetagers bindingsværksbygning i røde teglsten, som er at finde på stedet i dag. Foruden selve bygningen er en stor del af det faste inventar fra denne tid også bevaret, og flere af gårdens rum har derfor de oprindelige fløjdøre, paneler og stuklofter. | ||
Da ritmester Johan Friis, som lå ved garnisonen i Århus, i 1826 gik med ønsker om at lægge militærvæsnet på hylden og i stedet blive landmand, købte han Lyngybygård. Skiftet fra militærmand til landmand skulle dog vise sig ikke at blive helt nemt for Johan Friis til at begynde med. Kort efter at Johan Friis overtog Lyngbygård, brændte alle gårdens avlsbygninger ned. Dermed var ulykken dog ikke alene gjort, for kort tid før branden var den brandforsikring, der var tegnet på gården desværre udløbet. På trods af modgangen lykkedes det Johan Friis, at få opført nye avlsbygninger så den fortsatte drift kunne sikres. Det viste sig også, at både han og hans søn, som overtog gården efter ham, var yderst kompetente landmænd, der kunne sikre gården en fremgangsrig drift. | Da ritmester Johan Friis, som lå ved garnisonen i Århus, i 1826 gik med ønsker om at lægge militærvæsnet på hylden og i stedet blive landmand, købte han Lyngybygård. Skiftet fra militærmand til landmand skulle dog vise sig ikke at blive helt nemt for Johan Friis til at begynde med. Kort efter at Johan Friis overtog Lyngbygård, brændte alle gårdens avlsbygninger ned. Dermed var ulykken dog ikke alene gjort, for kort tid før branden var den brandforsikring, der var tegnet på gården desværre udløbet. På trods af modgangen lykkedes det Johan Friis, at få opført nye avlsbygninger så den fortsatte drift kunne sikres. Det viste sig også, at både han og hans søn, som overtog gården efter ham, var yderst kompetente landmænd, der kunne sikre gården en fremgangsrig drift. | ||
