10.897
redigeringer
Vestergade 48: Forskelle mellem versioner
→Det ældste Vestergade 48
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Det ældste Vestergade 48 === | === Det ældste Vestergade 48 === | ||
Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere. | Selvom Vestergade 48 ligger meget centralt, befinder adressen sig uden for den ældste del af bymidten. Vestergade blev dog bebygget så tidligt som i 900-tallet, men hvornår, de første bygninger blev opført på Vestergade 48's matrikel, er ikke til at vide. Kortmateriale viser dog, at stedet må have været bebygget i 1600-tallet og formodentlig også tidligere. | ||
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til det, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510. | Før [[Bygningsnumre i Aarhus|husnummersystemet]] i 1869 ændredes til det, vi har i dag, havde Vestergade 48 nr. 630 og lå på matrikel nr. 510. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker over, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte. | Af skøde- og panteprotokollerne fra 1683-1693 fremgår det, at adressen på dette tidspunkt var delt op i to særskilte adresser. På den ene lå en gård med have, der var beboet af Peder Jacobsen, som sandsynligvis var bonde. I den anden del boede kapellan ved [[Vor Frue Kirke]] Erich Jacobsen Møller. I årtiet, som skøde- og panteprotokollen dækker over, skiftede begge steder ejere til hhv. Johanne Christensdatter og Helle Svendsdatter, der måske var enker efter de to førstnævnte. | ||
De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand [[Peder Lydrichsen (1701-1764)|Peder | De næste spor efter bygningens historie stammer fra 1760'erne. Her bestod stedet ligeledes af to opdelte adresser. På den ene lå avlsmand [[Peder Lydrichsen Andreasen (1701-1764)|Peder Lydrichsen Andreasens (1701-1764)]] gård, der målte syv fag, og på den anden lå avlsmand og købmand [[Daniel Thyrrisen Bøggild (1723-1788)|Daniel Thyrrisen Bøggilds (1723-1788]]) gård på 11 fag. I 1768 gik Peder Lyrichsens gård til Joen Pedersen, der samme år solgte den til Daniel Thyrrisen Bøggild. Han kunne dermed samle de to steder til ét, hvormed han fik en stor grund, der omtrent svarer til nutidens Vestergade 48. Han begyndte dog at leje den ene del ud til præsteenken, [[Dorthea Olsen Kopp (1724-1800)]]. | ||
I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som formodentlig var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror eller en anden slægtning. Overdragelsen skyldtes antageligt at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp (1724-1800) havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand Mathias Ræmisch. | I 1785-1787 overgik gårdene til kommerceråd [[Peder Thyrrisen Bøggild (1709-1791)]], som formodentlig var Daniel Thyrrisen Bøggilds bror eller en anden slægtning. Overdragelsen skyldtes antageligt at Daniel Thyrrisen Bøggilds blev syg, da han døde kort tid senere. Peder Thyrrisen Bøggild delte igen adressen i to og solgte dem senest i 1787. Den del, som Dorothea Olesen Kopp (1724-1800) havde boet i, blev købt af hende selv, mens den anden blev solgt til købmand Mathias Ræmisch. | ||