10.897
redigeringer
Vestergade 48: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→En 1800-tals handelsgård
No edit summary |
|||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
===En 1800-tals handelsgård=== | ===En 1800-tals handelsgård=== | ||
Begge gårde forblev at være i Rasmus Andersen Framlevs og Engelbrecht Wahls eje frem til 1810'erne, hvor de blev solgt til den samme mand, købmand [[Peter Kaarsberg Galthen (1771-1830)]]. Dermed blev de to gårde igennem lagt sammen til én stor. I 1825 overgik denne gård til købmand [[Niels Schoubye (1785-1865)]], der beholdte den frem til 1848. | Begge gårde forblev at være i Rasmus Andersen Framlevs og Engelbrecht Wahls eje frem til 1810'erne, hvor de blev solgt til den samme mand, købmand [[Peter Kaarsberg Galthen (1771-1830)]]. Dermed blev de to gårde igennem lagt sammen til én stor. I 1825 overgik denne gård til købmand [[Niels Schoubye|Niels Schoubye (1785-1865)]], der beholdte den frem til 1848. | ||
Niels Schoubye havde som dreng været i lære hos den succesfulde købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]] i Aarhus. Han var derfor godt klædt på, da han i 1825 købte gården i Vestergade og indrettede en såkaldt produkthandel, hvilket vil sige en forretning med opkøb af bøndernes korn og smør. Til dette formål kunne gården ikke have haft en bedre placering, da oplandsbønderne, der boede vest for Aarhus, skulle gennem Vestergade, når de ville ind på byens torve for at handle med deres varer. På vejen havde de dermed en oplagt mulighed for først at tage forbi Niels Schoubye, som ville købe deres korn og smør. Til gengæld kunne han sælge dem varer, som han havde skaffet fra forskellige producenter og købmænd i byen, såsom brændevin, tobak, isenkram, kolonialvarer og meget andet. Disse varer, der var fremstillet i eller importeret til Aarhus, kunne bønderne nemlig ikke få fingrene i uden for byen. | Niels Schoubye havde som dreng været i lære hos den succesfulde købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)]] i Aarhus. Han var derfor godt klædt på, da han i 1825 købte gården i Vestergade og indrettede en såkaldt produkthandel, hvilket vil sige en forretning med opkøb af bøndernes korn og smør. Til dette formål kunne gården ikke have haft en bedre placering, da oplandsbønderne, der boede vest for Aarhus, skulle gennem Vestergade, når de ville ind på byens torve for at handle med deres varer. På vejen havde de dermed en oplagt mulighed for først at tage forbi Niels Schoubye, som ville købe deres korn og smør. Til gengæld kunne han sælge dem varer, som han havde skaffet fra forskellige producenter og købmænd i byen, såsom brændevin, tobak, isenkram, kolonialvarer og meget andet. Disse varer, der var fremstillet i eller importeret til Aarhus, kunne bønderne nemlig ikke få fingrene i uden for byen. | ||
Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af fattigkommissionen og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, købmand [[Jens | Niels Schoubye blev en velstående og agtet borger i Aarhus, men deltog ikke meget i forenings- eller selskabslivet. En årrække var han dog medlem af fattigkommissionen og værge for Vor Frue Kirke. Han skulle have været en godhjertet og generøs mand, der gerne delte ud af sine midler. Han trak sig tilbage fra sin forretning allerede som 63-årig i 1848, hvor han flyttede til en ejendom i [[Møllestien]] og levede der som particulier. Vestergade 48 solgte han til sin nevø, der tidligere havde været lærling hos ham, købmand [[Jens Schoubye (1821-1889)]]. | ||
I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand Jens Jørgensen, der grundlagde Landsmandshotellet på adressen. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen. | I 1878 solgte Jens Schestedt Schoubye ejendommen til købmand Jens Jørgensen, der grundlagde Landsmandshotellet på adressen. Da Jens Jørgensen døde i 1913, overtog hans søn, grosserer R.L. Jørgensen, ejendommen. | ||
