10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 16: | Linje 16: | ||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, [[Vilhelm Marselis | Langt de fleste af kommunens indbyggere har, siden de første bebyggelser blev etableret i 1100-tallet, været beskæftiget inden for landbruget – enten på egen gård, som husmænd for lokale gårdmænd eller senere som daglejere ved hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] eller [[Moesgård]], der lå i nabokommunen [[Mårslet Kommune|Mårslet]]. Andre fandt også arbejde som skovarbejdere. I 1767 var de fleste gårde i de to sogne fæstegårde under baroniet Vilhelmsborg, der også ejede både Beder og Malling Kirke. Dermed ejede herremanden på Vilhelmsborg, baron [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)]], praktisk talt både [[Mårslet Sogn|Mårslet]], Beder og Malling sogne. | ||
I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier. | I 1884 kom jernbanen både til Beder og Malling, da kommunen finansierede anlæggelsen af de to stationsbygninger. Malling udviklede sig hurtigt til en klassisk stationsby med et driftigt miljø omkring den nyopførte stationsbygning, og der blev etableret flere større industrier. |
redigeringer