10.897
redigeringer
Torkild Christian Dahl (1807-1872): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Torkild Christian Dahl (1807-1872) (vis kildekode)
Versionen fra 7. nov. 2022, 15:41
, 7. november 2022ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland. | Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 1840'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland. | ||
Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til | Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til 1857 sad Dahl i Landstinget. Samme år som af stoppede i Landstinget, blev han udnævnt til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]], men trak sig allerede i 1858 helt fra aktiv politik. I 1860 afslog han også et tilbud fra Monrad om indenrigsminister-porteføljen, hvilket sikkert skyldtes hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik. | ||
Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog. | Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] administrationen af Skanderborg Amt til Dahl, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand og Kommandør af 1. grad af Dannebrog. | ||
| Linje 27: | Linje 27: | ||
Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård. | Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgård. | ||
===Se også=== | |||
*[[Aarhus Stift]] | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
