9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Artesiske boringer og den moderne vandforsyning
SBC (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 78: | Linje 78: | ||
I begyndelsen af 1900-tallet var åens vand således ikke længere den primære kilde til byens vandforsyning. I stedet havde grundvandsboringer og betonledninger ført rent vand frem til byens borgere, som kunne tappe det fra hanen i deres egne boliger, hvis de vel at mærke havde tilkøbt en opkobling på ledningsnettet. Aarhus Å havde ikke helt udspillet sin rolle da der til stadighed blev pumpet vand ind til større industri såsom [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]] og [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]]. Åen var dog alligevel begyndt at blive betragtet som lidt af en hæmsko, og tanken om at overdække Aarhus Å havde i flere årtier floreret i byen. Lugtgener og forurenet vand kombineret med tanken om lettere adgang for tung trafik til havnen betød at de luftige tanker forvandledes til et reelt politisk emne. Den tidligere så vigtige Å i det centrale Aarhus blev i første omgang overdækket fra [[Frederiksbroen|Frederiks Bro]] til [[Christians Bro]] i 1932-33. De efterfølgende to årtier blev resten af åens strækning mod [[Mindet]] overdækket, og vandet forsvandt ude af syne i den indre by. Dette indtil byens indså vandets kvaliteter, og fritlægningen af Aarhus Å tog fart i begyndelsen af 1990'erne. | I begyndelsen af 1900-tallet var åens vand således ikke længere den primære kilde til byens vandforsyning. I stedet havde grundvandsboringer og betonledninger ført rent vand frem til byens borgere, som kunne tappe det fra hanen i deres egne boliger, hvis de vel at mærke havde tilkøbt en opkobling på ledningsnettet. Aarhus Å havde ikke helt udspillet sin rolle da der til stadighed blev pumpet vand ind til større industri såsom [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]] og [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]]. Åen var dog alligevel begyndt at blive betragtet som lidt af en hæmsko, og tanken om at overdække Aarhus Å havde i flere årtier floreret i byen. Lugtgener og forurenet vand kombineret med tanken om lettere adgang for tung trafik til havnen betød at de luftige tanker forvandledes til et reelt politisk emne. Den tidligere så vigtige Å i det centrale Aarhus blev i første omgang overdækket fra [[Frederiksbroen|Frederiks Bro]] til [[Christians Bro]] i 1932-33. De efterfølgende to årtier blev resten af åens strækning mod [[Mindet]] overdækket, og vandet forsvandt ude af syne i den indre by. Dette indtil byens indså vandets kvaliteter, og fritlægningen af Aarhus Å tog fart i begyndelsen af 1990'erne. | ||
Flere vandindvindingsanlæg blev sat i drift i 1940’erne hvor [[Constantinsborg]], [[Åbo]] og et nyt vandværk ved [[Stautrup]] supplerede et i 1932-opført vandværk i Marselisborg. Der var på dette tidspunkt i byen ikke decideret frygt for at løbe tør for vand, men med et forbrug af vand der var mangedoblet i de første årtier af århundredet, var der behov for konstant at afsøge muligheder for at udbygge forsyningen. Der blev derfor ofte foretaget prøveboringer rundt om i kommunen, så udbredelsen af et moderne vandforsyningsnet kunne blive etableret. Flere steder på landet benyttedes nemlig stadig gårdbrønde som primære vandforsyninger i 1940’erne og 1950’erne. Udviklingen inden for vandindvinding gik dog hurtigt, og inden for få årtier var næsten hele landet tilkoblet et lokalt vandværk. | |||
==== Vandtårnet ved Randersvej ==== | ==== Vandtårnet ved Randersvej ==== | ||
