9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
|||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone. | Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner som byen var blevet inddelt i. De arealer som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand lå i forskellige højdebeliggenheder, og det besluttedes derfor at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner, hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone. | ||
Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være 4 eller 5-doblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus . | Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være 4 eller 5-doblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus. | ||
I begyndelsen af 1900-tallet var åens vand således ikke længere den primære kilde til byens vandforsyning. I stedet havde grundvandsboringer og betonledninger ført rent vand frem til byens borgere, som kunne tappe det fra hanen i deres egne boliger, hvis de vel at mærke havde tilkøbt en opkobling på ledningsnettet. Aarhus Å havde ikke helt udspillet sin rolle da der til stadighed blev pumpet vand ind til større industri såsom [[Aarhus Oliemølle]] og [[Elektricitetsværket|Elektricitet i Aarhus]]. Åen var dog alligevel begyndt at blive betragtet som lidt af en hæmsko, og tanken om at overdække Aarhus Å havde i flere årtier floreret i byen. Lugtgener og forurenet vand kombineret med tanken om lettere adgang for tung trafik til havnen betød at de luftige tanker forvandledes til et reelt politisk emne. Den tidligere så vigtige Å i det centrale Aarhus blev i første omgang overdækket fra [[Frederiks Bro]] til [[Christians Bro]] i 1932-33. De efterfølgende to årtier blev resten af åens strækning mod Mindet overdækket, og vandet forsvandt ude af syne i den indre by. For en stund. | |||
==== Vandtårnet ved Randersvej ==== | ==== Vandtårnet ved Randersvej ==== | ||
