9.451
redigeringer
Vandforsyningen i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
=== Vandværkets tilblivelse === | === Vandværkets tilblivelse === | ||
Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdingen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder | Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdingen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser, indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder. | ||
Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | Da flere andre købstæder i 1850’ernes Danmark havde opført egentlige vandværk, indså man også i Aarhus, at et vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden ville et vandværk sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere der længe havde været påvirket af vandets slette kvalitet. Brøndvandet bød på helbredsmæssige udfordringer for byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen Kolera spredtes af to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse. | ||
