11.872
redigeringer
Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Betydningsfulde formænd
No edit summary |
|||
| Linje 67: | Linje 67: | ||
Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet. | Op til 1900-tallet sad en ren perlerække af betydningsfulde aarhusborgere på formandsposten. Da Broge trak sig fra formandsposten i 1880, blev den overtaget af [[Otto Langballe (1843-1910)|Otto Langballe]], der kom fra den indflydelsesrige Langballe-slægt, som blandt andet drev [[Langballes teglværk|et stort teglværk]] ved [[Vesterbro Torv]] – heraf kommer gadenavnet [[Teglværksgade]]. Langballe blev i 1889 efterfulgt af Otto Mønsted, der i 1893 efterfulgtes af [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|konsul Wulff]]. Wulff havde i 1871 været med til at stifte Aarhus Palmekærnefabrik, der senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Derudover havde en driftig handel med kul, råjern, skifer og ikke mindst petroleum, ligesom han var med til at stifte Det danske Petroleums-Aktieselskab. Wulff efterfulgtes på formandsposten af grosserer [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)|Joh. Baune]], der havde indledt sin karriere som ansat ved Mønsted, men senere startede sin egen forretning med landbrugsgrovvarer. Derudover var Baune god til det med bestyrelses- og formandsposten og var medlem af et væld af forskellige bestyrelser som Korn- og Foderstof Kompagniet, [[Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab]], [[Aarhus Telefonselskab]] og ikke mindst [[Aarhus Byråd]]. Næste mand på formandsposten i handelsforeningen blev i 1899 bankdirektør og etatsråd [[Frederik Nørgaard (1861-1937)|Fr. Nørgaard]], der som blot 27-årig var blevet direktør for [[Aarhuus Privatbank]] og derudover også sad i byrådet. | ||
===Del 3=== | |||
Denne del af artiklen er under udarbejdelse | Denne del af artiklen er under udarbejdelse | ||
En vigtig del af handelsstandsforeningens arbejde tidligere var at anbefale dets medlemmer tildeling af valuta ved Provinshandelskammeret. Uden en sådan anbefaling var det svært for de handlende at gøre forretning med udlandet. Ved anbefalingerne skulle foreningen tage stillingen til det ansøgende firmas branche, historie, økonomisk formåen osv. | En vigtig del af handelsstandsforeningens arbejde tidligere var at anbefale dets medlemmer tildeling af valuta ved Provinshandelskammeret. Uden en sådan anbefaling var det svært for de handlende at gøre forretning med udlandet. Ved anbefalingerne skulle foreningen tage stillingen til det ansøgende firmas branche, historie, økonomisk formåen osv. | ||
Den primære kommunikation mellem foreningen og dens medlemmer var gennem møder, cirkulæreskrivelser og bladet Handels-Nyt. De årlige generalforsamlinger blev ofte afholdt på byens fineste etablissementer, som Hotel Royal eller Hotel Regina i Reginakomplekset. | Den primære kommunikation mellem foreningen og dens medlemmer var gennem møder, cirkulæreskrivelser og bladet Handels-Nyt. De årlige generalforsamlinger blev ofte afholdt på byens fineste etablissementer, som Hotel Royal eller Hotel Regina i Reginakomplekset. | ||
Navneskiftet havde været meget længe undervejs og de fleste af landets andre handelsforeninger havde allerede taget navneskiftet til handelsstandsforening. Allerede i 1930 havde man i Aarhus Handelsforenings love optaget, at navnet Aarhus Handelsstandsforening også kunne benyttes. | |||
I 1937 hed den Aarhus Handelsforenings Aftenskole, men senere skiftede den navn til Aarhus Handelsforenings Handelsskole. Fra 1942 Aarhus Handelsstandsforenings Handelsskole. | I 1937 hed den Aarhus Handelsforenings Aftenskole, men senere skiftede den navn til Aarhus Handelsforenings Handelsskole. Fra 1942 Aarhus Handelsstandsforenings Handelsskole. | ||