11.872
redigeringer
Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
I 1865 blev det også besluttet at skyde 1.500 rigsdaler i en kommende [[Børsen|børsbygning]] mod, at foreningen fik evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Børsbygningen blev indviet i november det følgende år på området, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Handelen foregik under ledelse af en noteringsleder, og Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirer efter samme princip som på en auktion. I bygningen var der også mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabsstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung. | I 1865 blev det også besluttet at skyde 1.500 rigsdaler i en kommende [[Børsen|børsbygning]] mod, at foreningen fik evig ret til afbenyttelse af børsens lokaler. Børsbygningen blev indviet i november det følgende år på området, hvor [[Dokk1]] ligger i dag. Handelen foregik under ledelse af en noteringsleder, og Handelsforeningens medlemmer kunne byde på værdipapirer efter samme princip som på en auktion. I bygningen var der også mulighed for at læse nyhedstelegrammer, som børsen formidlede fra Ritzaus Bureau, idet blandt andet politiske begivenheder kunne påvirke markedspriserne. Derudover kunne der læses opslag om kommende børsnoteringer, selskabsstiftelser og lignende. En del almindelige borgere viste også interesse for nyhedstelegrammerne især under krigen mellem Preussen og Frankrig i 1870. Det gav anledning til kritik, at folk uden for Handelsforeningens kreds kunne benytte denne service, som var særligt omkostningstung. | ||
I 1883 blev Den jyske Handelsstands Centralforening dannet med Aarhus Handelsforening i spidsen som primus motor. På sigt kom de to foreninger også til at dele sekretær og kontor. | |||
==== Fra kornkomité til smørkonger ==== | ==== Fra kornkomité til smørkonger ==== | ||
De første år var det især handelen med korn som fyldte i foreningens arbejde. Den ene af bestyrelsens to afdelinger blev da også omtalt som ”kornkomitéen”. Markedet vendte dog snart, og hjulpet godt på vej af blandt andre storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], blev smør hurtigt den største eksportvare. Kornkomitéen blev derfor opløst allerede i 1869, og i 1872 erstattet med en ”smørkomité”. | De første år var det især handelen med korn som fyldte i foreningens arbejde. Den ene af bestyrelsens to afdelinger blev da også omtalt som ”kornkomitéen”. Markedet vendte dog snart, og hjulpet godt på vej af blandt andre storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og margarinekongen [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], blev smør hurtigt den største eksportvare. Kornkomitéen blev derfor opløst allerede i 1869, og i 1872 erstattet med en ”smørkomité”. | ||
Varer – om det så var smør eller korn – skulle transporteres til Aarhus, før de kunne eksporteres videre fra havnen. Derfor var forbedret infrastruktur noget, der ganske ofte var på dagsordenen til foreningens møder. Handelsforeningen blev stiftet samme år som jernbanen kom til byen, og her havde især Mørk haft stor indflydelse på, at Aarhus ikke bare blev et sidespor til den jyske længdebane. Oprindeligt skulle hovedbanegården have ligget i [[Brabrand]], hvorfra der skulle gå en stikbane ind til Aarhus. I første omgang gik jernbanen blot til Randers, men i 1868 blev banen udvidet ned til Fredericia, og derfra kunne man sende varer sydpå ned til det tyske jernbanenet. Lokalt gjorde foreningen, med Hans Broge som drivkraft, meget for etableringen af [[Odderbanen]], [[Hammelbanen]] og [[Grenåbanen]]. Der blev nedsat baneudvalg samt en komité til fremmelse af salg af aktier i banerne, ligesom foreningen gav årlige beløb til drift af baner. Med en havn der sjældent isede til, og et efterhånden godt forgrenet jernbanenet havde Aarhus særdeles gode handelsmuligheder, og i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet blev flere af 1900-tallets toneangivende virksomheder som eksempelvis [[Frichs fabrikken|Frichs]], [[OMA]], KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) og [[Aarhus Oliefabrik]] stiftet i Aarhus. | Varer – om det så var smør eller korn – skulle transporteres til Aarhus, før de kunne eksporteres videre fra havnen. Derfor var forbedret infrastruktur noget, der ganske ofte var på dagsordenen til foreningens møder. Handelsforeningen blev stiftet samme år som jernbanen kom til byen, og her havde især Mørk haft stor indflydelse på, at Aarhus ikke bare blev et sidespor til den jyske længdebane. Oprindeligt skulle hovedbanegården have ligget i [[Brabrand]], hvorfra der skulle gå en stikbane ind til Aarhus. I første omgang gik jernbanen blot til Randers, men i 1868 blev banen udvidet ned til Fredericia, og derfra kunne man sende varer sydpå ned til det tyske jernbanenet. Lokalt gjorde foreningen, med Hans Broge som drivkraft, meget for etableringen af [[Odderbanen]], [[Hammelbanen]] og [[Grenåbanen]]. Der blev nedsat baneudvalg samt en komité til fremmelse af salg af aktier i banerne, ligesom foreningen gav årlige beløb til drift af baner. | ||
Et andet eksempel på handelsforeningens arbejde for infrastrukturen ses i 1891. Her rettede foreningen henvendelse til byrådet angående Sletterhage Fyr, som foreningen ikke mente gav ikke tilstrækkelig vejledning for søfarten. Foreningen ønskede, at byrådet skulle hjælpe med at få etableret et kraftigere lyssignal, og dermed skabe mere sikre forhold for skibsfarten til og fra Aarhus. | |||
Med en havn der sjældent isede til, og et efterhånden godt forgrenet jernbanenet havde Aarhus særdeles gode handelsmuligheder, og i løbet af sidste halvdel af 1800-tallet blev flere af 1900-tallets toneangivende virksomheder som eksempelvis [[Frichs fabrikken|Frichs]], [[OMA]], KFK ([[Korn- og Foderstof Kompagniet]]) og [[Aarhus Oliefabrik]] stiftet i Aarhus. | |||
==== Broge gav brok i bestyrelsen ==== | ==== Broge gav brok i bestyrelsen ==== | ||
