1.375
redigeringer
Teatret i Kannikegade: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Allerede inden teatret i Kannikegade blev opført, fandtes der begejstring for dramatik og teater hos byens borgerskab. I 1700-tallet havde borgerskabet gennem handel oplevet økonomisk vækst og fået mere indflydelse i samfundet. De dannede deres egen borgerskabskultur og borgerskabsidealer for det daglige liv med de forlystelser, som dertil hørte. Med livsstilen fulgte en del fritid og et behov for selskabeligt samvær uden for hjemmets fire vægge. Det førte til, at forskellige selskaber opstod, og inden for teater kom det til udtryk i talrige dramatiske selskaber, som brugte tiden til at opføre skuespil. I 1770’erne opstod de første dramatiske selskaber i hovedstaden, og derfra spredte fænomenet sig til flere af landets provinsbyer. | Allerede inden teatret i Kannikegade blev opført, fandtes der begejstring for dramatik og teater hos byens borgerskab. I 1700-tallet havde borgerskabet gennem handel oplevet økonomisk vækst og fået mere indflydelse i samfundet. De dannede deres egen borgerskabskultur og borgerskabsidealer for det daglige liv med de forlystelser, som dertil hørte. Med livsstilen fulgte en del fritid og et behov for selskabeligt samvær uden for hjemmets fire vægge. Det førte til, at forskellige selskaber opstod, og inden for teater kom det til udtryk i talrige dramatiske selskaber, som brugte tiden til at opføre skuespil. I 1770’erne opstod de første dramatiske selskaber i hovedstaden, og derfra spredte fænomenet sig til flere af landets provinsbyer. | ||
I Aarhus blev de første dramatiske selskaber dannet i løbet af 1790’erne. Nogle af selskaberne sluttede sig sammen, og 5. januar 1800 stiftede de [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus|Det Forenede Dramatiske Selskab]] – i folkemunde blot kaldt ”Dramatikken”. I | I Aarhus blev de første dramatiske selskaber dannet i løbet af 1790’erne. Nogle af selskaberne sluttede sig sammen, og 5. januar 1800 stiftede de [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus|Det Forenede Dramatiske Selskab]] – i folkemunde blot kaldt ”Dramatikken”. I den første tid blev den daværende [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhussal]] benyttet, når der skulle opføres teaterstykker, men efter førstesalen af [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] blev ledig, lod apotekeren, [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelin (1759-1833)|C.H.N. Reddelien]], det indrette til teater- og balsal med plads til 200 tilskuere. Salen kom til at danne ramme for selskabets dramatiske udfoldelser. Her blev amatørskuespil flittigt opført af borgerne selv iført klæder og med genstande, der kunne egne sig som teaterkostumer og rekvisitter. | ||
Kun et årti senere befandt selskabet sig i økonomisk modvind. Som løsning blev det på en generalforsamling 21. december 1814 besluttet at samle Det Forenede Dramatiske Selskab med [[Kronprindsens Klub|Kronprinsens Klub]], der var en selskabelig forening. Med stiftelse 14. januar 1815 blev denne sammenslutning til Selskabet Polyhymnia. Da den ene halvdel af Polyhymnia havde en særlig forkærlighed for teater, herskede der fra start ingen tvivl om, at man ønskede at opføre en egentlig teaterbygning. Efter nøje planlægning og beregninger blev grundstenen lagt til det der blev Jyllands første egentlige teaterbygning. Teatrets indvielse var kulmination på årtiers teatermani, som havde nået Aarhus. | Kun et årti senere befandt selskabet sig i økonomisk modvind. Som løsning blev det på en generalforsamling 21. december 1814 besluttet at samle Det Forenede Dramatiske Selskab med [[Kronprindsens Klub|Kronprinsens Klub]], der var en selskabelig forening. Med stiftelse 14. januar 1815 blev denne sammenslutning til Selskabet Polyhymnia. Da den ene halvdel af Polyhymnia havde en særlig forkærlighed for teater, herskede der fra start ingen tvivl om, at man ønskede at opføre en egentlig teaterbygning. Efter nøje planlægning og beregninger blev grundstenen lagt til det der blev Jyllands første egentlige teaterbygning. Teatrets indvielse var kulmination på årtiers teatermani, som havde nået Aarhus. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Teaterbygningen blev dårligt vedligeholdt, og efter årtier med teater og bal begyndte slitagen at vise sig. Teatrets forfald blev så slemt, at teatersalens lysekrone en aften i 1855 faldt ned på publikum, da den skulle hejses op mellem to akter. Folk var utilfredse med det slidte interiørs aftagende kvalitet, og efter nogle overvejelser kom Polyhymnia frem til, at der nok kunne blive råd til en smule maling, men ikke til det større gennemgribende renoveringsarbejde, som teaterbygningen krævede. Selskabet så ikke andre muligheder end at sælge teatret. I december 1851 blev det besluttet at sælge det til teaterdirektør [[Jens Peter Miller (1800-1864)|J.P. Miller]], som overtog det i april året efter. | Teaterbygningen blev dårligt vedligeholdt, og efter årtier med teater og bal begyndte slitagen at vise sig. Teatrets forfald blev så slemt, at teatersalens lysekrone en aften i 1855 faldt ned på publikum, da den skulle hejses op mellem to akter. Folk var utilfredse med det slidte interiørs aftagende kvalitet, og efter nogle overvejelser kom Polyhymnia frem til, at der nok kunne blive råd til en smule maling, men ikke til det større gennemgribende renoveringsarbejde, som teaterbygningen krævede. Selskabet så ikke andre muligheder end at sælge teatret. I december 1851 blev det besluttet at sælge det til teaterdirektør [[Jens Peter Miller (1800-1864)|J.P. Miller]], som overtog det i april året efter. | ||
[[Fil:000415954 l.jpg|350px|thumb|right| | [[Fil:000415954 l.jpg|350px|thumb|right|Olielamperne mangler olie på teatret i Kannikegade. På scenen til højre står teaterdirektør J. P. Miller. Maler Frederik Visby, ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Efter Miller overtog teatret i Kannikegade, indførte han som noget af det første nummerering af siddepladserne, og i sommeren 1854 igangsatte han et større renoveringsarbejde. Teatret fik to indgange, nyindrettede garderober og vestibule samt et billetkontor. I selve teatersalen blev gulvet sænket, og salen fik opsat en balkon, så der blev plads til 700 tilskuere. En avis udtrykte begejstring for den hyggelige og elegante indretning, og en skribent skrev, at hvis teatret fik gasbelysning, så kunne der ikke være andet at ønske. Dette ønske gik i opfyldelse i sommeren 1858, da der blev installeret gas fra byens nye [[Aarhus Gasværk|gasværk]]. Gaslyset blev tændt for første gang 3. november samme år, og med det kunne Miller beundre sit nyistandsatte teater i gaslysets flammer. | Efter Miller overtog teatret i Kannikegade, indførte han som noget af det første nummerering af siddepladserne, og i sommeren 1854 igangsatte han et større renoveringsarbejde. Teatret fik to indgange, nyindrettede garderober og vestibule samt et billetkontor. I selve teatersalen blev gulvet sænket, og salen fik opsat en balkon, så der blev plads til 700 tilskuere. En avis udtrykte begejstring for den hyggelige og elegante indretning, og en skribent skrev, at hvis teatret fik gasbelysning, så kunne der ikke være andet at ønske. Dette ønske gik i opfyldelse i sommeren 1858, da der blev installeret gas fra byens nye [[Aarhus Gasværk|gasværk]]. Gaslyset blev tændt for første gang 3. november samme år, og med det kunne Miller beundre sit nyistandsatte teater i gaslysets flammer. | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
Teaterejer Sophus Birck puslede i en periode også selv med at skrive teater. I 1886 kunne Bircks folkekomedie, ''Fra otte og fyrre'', vises på teatret i Kannikegade for første gang. Det blev en stor publikumssucces, og stykket bredte sig hurtigt til teatre i andre danske byer. | Teaterejer Sophus Birck puslede i en periode også selv med at skrive teater. I 1886 kunne Bircks folkekomedie, ''Fra otte og fyrre'', vises på teatret i Kannikegade for første gang. Det blev en stor publikumssucces, og stykket bredte sig hurtigt til teatre i andre danske byer. | ||
I den senere del af 1800-tallet kom flere nye teaterstykker til at præge plakaterne, og et af de mest populære var baseret på ''Jorden rundt i 80 dage'' af Jules Verne. Selvom romanen først udkom i | I den senere del af 1800-tallet kom flere nye teaterstykker til at præge plakaterne, og et af de mest populære var baseret på ''Jorden rundt i 80 dage'' af Jules Verne. Selvom romanen først udkom i starten af 1870'erne, nåede det at blive opført på teatret omkring lige så mange gange som ''Jeppe på Bjerget''. Fortællingen om jordomrejsen skabte især stor glæde i efteråret 1876, da det på bare 16 dage blev opført hele 10 gange. | ||
=== Sophus Birck og Svedekassen === | === Sophus Birck og Svedekassen === | ||