Anonym

Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Aarhus Mølle (vis kildekode)

Versionen fra 6. okt. 2022, 10:03

330 bytes fjernet ,  6. oktober 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 50: Linje 50:
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
*'''1651-1664:''' Tolder i København [[Heinrich Müller]]. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste.
*'''1664-1682:''' [[Jens Jensen Wissing den Ældre]]. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller [[Jacob Lauritsen Møller]], der havde møllen i fæste.
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing den Yngre]], søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen. Til gengæld skulle han betale en afgift til [[Vor Frue Kirke]], som Møllekirkegården havde tilhørt, samt stille en anden plads til rådighed som blegeplads, da kirkegården havde været brugt som sådan. Ud over møllen og haven ejede Wissing også adskillige jordstykker nord for møllen, der udgjorde dele af [[Mølletoften]]. En del af området tættest ved møllen kaldtes Mølledammen og var et meget omstridt område. Wissing havde i sin tid fået kongelig bevilling på Mølledammen, men pga. stigende utilfredshed med Wissings virke som møller blandt borgerne i Aarhus, måtte han give afkald på grunden, der gik over til at blive byen ejendom. Herefter kaldtes stedet for ''[[Gaasemaaen]]''. På trods af tabet må Wissing tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og være dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen en tid blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christian Wegerslev]]. Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Wissing, der ejede møllen.
*'''1682-1697:''' [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet [[Møllekirkegården]] i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]]. Det var dog Wissings søn, præsten [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], der arvede ejerskabet af møllen.
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Wissing]]. Efter hans død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
*'''1697-1728:''' [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]], søn af ovennævnte [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)]] den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
*'''1728-1753:''' [[Jens Wissing]]. Han blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
*'''1728-1753:''' [[Jens Wissing (1710-1753)]], søn af [[Lorentz Jensen Wissing (1688-1728)]]. Jens Wissing blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
*'''1753-1754:''' Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing og overtog i den forbindelse ejerskabet af møllen. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, ide hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christian Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]].
*'''1754-1764:''' [[Christian Henrik Grotum (1720-1764)]]. Han giftede sig med Johanne Marie Wissing f. Althalt og overtog i den forbindelse ejerskabet af Aarhus Mølle. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, idet hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christen Jensen Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele [[Mølletoften]] under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]], der overtog møllen efter Grotum.
*'''1764-1773''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han efter sigende druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion.
*'''1764-1767''': [[Lars Christian Meulengracht (1735-1773)]] arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han druknede sig i fortvivle i [[Mølledammen]]. Møllen blev herefter stillet til auktion.
*'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
*'''1767-1773:''' [[Matthias Brøndum]]. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
*'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
*'''1773-1790:''' [[Jacob Bregendahl]]. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
*'''1790–1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo.   
*'''1790–1793:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] og [[Christian Faurschou]] købte Bregendahls fallitbo.   
*'''1793–1805:''' Frederik Christian Dahl drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
*'''1793–1805:''' [[Frederik Christian Dahl (1741-1822)]] drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
*'''1805–1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*'''1805–1815:''' [[Johannes Dahl (1775-1815)]] overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
*'''1815-1817:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kjerstine Dahl (1780-1855)]] født Fogh, enke efter Johannes Dahl.
*'''1815-1817:''' [[Kjerstine Fogh (1780-1855)]], enke efter Johannes Dahl. Hun drev møllen videre efter sin mands død.
*'''1817-1839:''' [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Dahl.
*'''1817-1839:''' [[Christian Guldager]], gift med Kjerstine Fogh. Han overtog dermed ejerskabet af møllen.
*'''1839-1846:''' Kjerstine Dahl drev møllen videre efter sin anden mands død.
*'''1839-1846:''' Kjerstine Fogh, enke efter Christian Guldager. Drev igen møllen videre efter sin nu anden mands død.
*'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]
*'''1846-1889:''' [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]]
*'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]]
*'''1889-1912:''' [[Ernst August Weis (1848-1912)]]
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/72605"