Erhverv Aarhus: Forskelle mellem versioner

Initiativet vandt dog frem, og eksempelvis havde [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|købmand M.G. Bech]] fra sin store købmandsgård i [[Badstuegade]] god succes med at eksportere benmel til England, hvor det blev benyttet som gødning, lige som han fik opbygget en kradsuldsforretning. Bech var nogle årtier senere blandt stifterne af handelsforeningen. Ligesom Bech tjente de fleste byens købmænd også deres levebrød gennem andre forretninger end blot købmandshandel. Fra [[Vestergade 11]] tjente købmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Rée]] gode penge på et sukkerraffinaderi, mens købmændene [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] og [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Peter Hammershøj]] drev sæl- og hvalfangst ved de grønlandske kyster og brugte spækket til at lave tran til belysning. Andre købmand drev også brændevinsbrænderi, avlsbrug, rederivirksomhed eller andet. Eksemplerne viser, at fælles for de fleste handelsfolk i første halvdel af 1800-tallet var, at alle æg sjældent blev lagt i en kurv.  

[[Fil:000415967 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Havn|Kysthavnen]] under anlæggelse – her illustreret efter kunstnerens barndomsminder fra 1840’erne, med den ledende ingeniør P.A. Freund yderst til højre. [[Skolebakken]] er endnu ikke anlagt, og de ejendomme, der ses på billedet, er bagsiden af [[Mejlgade]]. Akvarel af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)|Frederik Visby]], Den Gamle By, kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]

Det var blandt handelsstanden, at man fandt byens mest indflydelsesrige borgere. Med deres købmandsgårde var de med til at forme byens fysiske udtryk, ligesom de også var med til at sætte den politiske dagsordenen i byen med flere pladser blandt [[de eligerede borgere]] og senere i [[borgerrepræsentationen]]. Den indflydelse gjorde sig også gældende, når det kom til [[Aarhus Havn|havnen]].