10.897
redigeringer
Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (→Trøjborg) |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (4 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 523: | Linje 523: | ||
=== Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | === Sognets byområder, kendetegn og vartegn === | ||
Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg | Sankt Johannes Sogn er et større område i den nordlige del af Aarhus der er karakteriseret ved flere typer af bykvarterer. Området er i dag en integreret del af bykernen af det moderne Aarhus, men det var først i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet at området ikke længere blev betragtet som værende uden for bygrænsen. Da opbyggedes en tidssvarende bydel med masse boliger og mange attraktioner der sidenhen har gjort Trøjborg tillokkende som opholdssted og levested for mange af byens borgere og gæster ude fra. | ||
===== Trøjborg ===== | ===== Trøjborg ===== | ||
| Linje 547: | Linje 547: | ||
Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. | Aarhus Universitet ligger nord for bykernen, og det primære universitetsområde er i dag kendt for de mange gulstensbygninger der præger området omkring Universitetsparken. De første skridt i etableringen af et egentligt universitet i Aarhus tog sin begyndelse med det private initiativ ''"Universitetsundervisningen i Jylland"'' der foregik i Teknisk Skoles bygning i Nørre Allé i 1928. 78 studerende meldte sig i løbet af efteråret 1928 til undervisningen der stod på frem til 1933. Universitetet fungerede som selvejende institution frem til 1970, hvor det blev en statslig læreanstalt under den første styrelseslov. | ||
Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Kaserneboulevarden]] havde området båret præg af at tilhøre [[Aarhus Købstads Markjorder]], og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større [[Infanterikasernen|kasernebyggeri]] med tilhørende eksercerplads, mens der langs [[Niels Ebbesens Vej]] (nu [[Randersvej]]) så småt opstod anden bebyggelse herunder [[Fødselsanstalten i Jylland|fødselsanstalt]] og [[Aarhus Tømmerhandel|trælasthandel]]. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. | Før opførelsen af de første universitetsbygninger nord for [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Kaserneboulevarden]] havde området båret præg af at tilhøre [[Aarhus Købstads Markjorder]], og op langs Høegh Guldbergs Gade var der i perioden 1875-79 opført et større [[Infanterikasernen|kasernebyggeri]] med tilhørende eksercerplads, mens der langs [[Niels Ebbesens Vej]] (nu [[Randersvej]]) så småt opstod anden bebyggelse herunder [[Fødselsanstalten i Jylland|fødselsanstalt]] og [[Aarhus Tømmerhandel|trælasthandel]]. Disse bygninger er sidenhen blev nedrevet eller inkorporeret i Universitetsområdet. Med enkelte modifikationer har byggestilen i Universitetsparken ligget fast, siden arkitekterne [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] i 1931 vandt den udskrevne arkitektkonkurrence om den første bygning. | ||
Læs mere her: ''[[Aarhus Universitet]]'' og ''[[Universitetsparken]]'' | Læs mere her: ''[[Aarhus Universitet]]'' og ''[[Universitetsparken]]'' | ||
| Linje 566: | Linje 566: | ||
===== Skt. Johannes Kirke ===== | ===== Skt. Johannes Kirke ===== | ||
[[Fil:Skt johannes kirke.PNG|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | [[Fil:Skt johannes kirke.PNG|350px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke 1906.]] | ||
Skt. Johannes Kirke ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], Peter Sabroes Gade og [[Larsen-Ledets Gade]] på Trøjborg. Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Johannes Clausen (1830-1905) det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Det var Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. | Skt. Johannes Kirke ligger mellem [[Sankt Johannes Allé]], Peter Sabroes Gade og [[Larsen-Ledets Gade]] på Trøjborg. Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Aarhus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899. På dette tidspunkt havde Aarhus 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Aarhus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Det var Kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann, der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902-1905, og blev indviet den 19. februar 1905. | ||
Læs mere her: ''[[Skt. Johannes Kirke]]'' | Læs mere her: ''[[Skt. Johannes Kirke]]'' | ||
| Linje 595: | Linje 595: | ||
! År !! Befolkning | ! År !! Befolkning | ||
|- | |- | ||
| 1945 ||16.711 | | 1945 || 16.711 | ||
|- | |- | ||
| 1955||16.652 | | 1955 || 16.652 | ||
|- | |- | ||
|1970||13.222 | | 1970 || 13.222 | ||
|- | |- | ||
| | | 1980 || 9.757 | ||
|- | |- | ||
| 1990 || 9.647 | | 1990 || 9.647 | ||
|- | |- | ||
| 2000 ||10.087 | | 2000 || 10.087 | ||
|- | |- | ||
| | | 2002 || 10.090 | ||
|- | |- | ||
| | | 2007 || 10.337 | ||
|- | |- | ||
| | | 2010 || 10.615 | ||
|- | |- | ||
|2022 ||12.006 | | 2015 || 11.372 | ||
|- | |||
| 2020 || 12.257 | |||
|- | |||
| 2022 || 12.006 | |||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||