10.897
redigeringer
Brabrand Sogn: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
mNo edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (12 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 398: | Linje 398: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Brabrand Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). [[Gellerup Sogn]] udskiltes af Brabrand sogn i 1977, og i 1985 var det [[Skjoldhøj Sogn]] der udskiltes. [[Brabrand Kirke]] er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 7.836 indbyggere, hvoraf 5.332 var registrerede medlemmer af folkekirken. | '''Brabrand Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Kommune]], og hører under [[Aarhus Vestre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). [[Gellerup Sogn]] udskiltes af Brabrand sogn i 1977, og i 1985 var det [[Skjoldhøj Sogn]] der udskiltes. [[Brabrand Kirke]] er sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 7.836 indbyggere, hvoraf 5.332 var registrerede medlemmer af folkekirken. | ||
Mod nord afgrænses sognet af Skjoldhøj Sogn, mod øst [[Gellerup]] og Gellerup Sogn, mens det mod syd afgrænses af [[Brabrand Sø]] og [[Ormslev Sogn]]. Mod vest grænser sognet op til [[Årslev Skov]] og [[Sønder Årslev Sogn]]. | |||
Sogneområdet omfatter blandt andet: | |||
* [[Brabrand]], tidligere landsby, nu sammenvokset med Aarhus. | |||
* [[Brabrand Kirke]] | |||
* [[Brabrand Stadion]] og [[Brabrand Rostadion]] | |||
* [[Aarhus Å]]s udløb i [[Brabrand Sø]] fra [[Årslev Engsø]] | |||
* [[Brabrand Skov]] | |||
* [[Hans Broges Bakker]] | |||
* [[Langdalen]] | |||
* Hovedkontoret for Lars Larsen Group der står bag møbel- og dynekæden [[Jysk]] | |||
* Boligområderne [[Høiriisparken]] og [[Helenelyst]] | |||
=== Sognets historie === | === Sognets historie === | ||
| Linje 409: | Linje 422: | ||
Indtil middelalderen sad bønderne som ejere af deres gårde. Samfundsudviklingen gjorde dog herefter, at mange jordbrugere kom i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Endnu omkring år 1200 var et betydeligt antal af Danmarks bønder ejere af deres gårde, mens resten var fæstere. I de følgende 500 år gik det bestandigt tilbage for selvejerne, så de til sidst var ganske få i tal. I Brabrand Sogn blev i middelalderen den katolske kirke ejer af så godt som alle fæstegårde - med undtagelse af Brabrand by, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. En adelsslægt ejede i stedet byen. Det blev grunden til, at byen blev uberørt af alle kirkens bestræbelser på at komme til at eje store sammenhængende godsområder. Medlemmer af den adelsslægt, der først fik Brabrand i sin besiddelse, boede på Brabrand Hovgård sydvest for kirken. | Indtil middelalderen sad bønderne som ejere af deres gårde. Samfundsudviklingen gjorde dog herefter, at mange jordbrugere kom i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Endnu omkring år 1200 var et betydeligt antal af Danmarks bønder ejere af deres gårde, mens resten var fæstere. I de følgende 500 år gik det bestandigt tilbage for selvejerne, så de til sidst var ganske få i tal. I Brabrand Sogn blev i middelalderen den katolske kirke ejer af så godt som alle fæstegårde - med undtagelse af Brabrand by, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. En adelsslægt ejede i stedet byen. Det blev grunden til, at byen blev uberørt af alle kirkens bestræbelser på at komme til at eje store sammenhængende godsområder. Medlemmer af den adelsslægt, der først fik Brabrand i sin besiddelse, boede på Brabrand Hovgård sydvest for kirken. | ||
=== Brabrand Hovgård === | ==== Brabrand Hovgård ==== | ||
Det var omkring år 1300, at den første adelige ejerslægt af Brabrand boede på gården. Brabrand Hovgård fik formentlig sit navn, fordi der var hoveri. Gården lå lidt uden for byen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store fald. | Det var omkring år 1300, at den første adelige ejerslægt af Brabrand boede på gården. Brabrand Hovgård fik formentlig sit navn, fordi der var hoveri. Gården lå lidt uden for byen. Af markbogen for 1683 fremgår det, at denne gård hørte til en gruppe af gårde, der ikke kun havde deres agre liggende ved siden af hinanden, men som desuden var de eneste, der havde andel i et par af bymarkens store fald. | ||
=== | ==== Fra landsby til stationsby og forstad ==== | ||
I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård. Den 3. september blev der holdt en åbningsfest, hvor kong Frederik den 7. og grevinde Danner bl.a. deltog. De var også gæster på den første tur med tog mellem de to købstæder. Undervejs til Langå blev toget efter kongens ordre standset adskillige gange, også i Brabrand, der var første station efter Aarhus. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå mange år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Her brugte man stadig oftest heste. Mindrebemidlede, der var nødt til at spare jernbaneudgiften, gik også ind til købstaden. | I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård. Den 3. september blev der holdt en åbningsfest, hvor kong Frederik den 7. og grevinde Danner bl.a. deltog. De var også gæster på den første tur med tog mellem de to købstæder. Undervejs til Langå blev toget efter kongens ordre standset adskillige gange, også i Brabrand, der var første station efter Aarhus. Dagen efter åbnede banen for offentligheden. Der skulle dog gå mange år, før de lokale for alvor tog jernbanen til sig, når de skulle rejse fra Brabrand til Aarhus. Her brugte man stadig oftest heste. Mindrebemidlede, der var nødt til at spare jernbaneudgiften, gik også ind til købstaden. | ||
| Linje 429: | Linje 442: | ||
=== Oldtidsminder === | === Oldtidsminder === | ||
Der har siden oldtiden boet mennesker i det område, der i dag findes omkring Brabrand. Det vidner 51 oldtidsfund om. Det er langt mere end i nogen af de omkringliggende sogne. Det mest kendte oldtidsfuld er det såkaldte Brabrandfund, der blev fundet i 1903-1904. Brabrandfundet blev knyttet til Rugholmen ved | Der har siden oldtiden boet mennesker i det område, der i dag findes omkring Brabrand. Det vidner 51 oldtidsfund om. Det er langt mere end i nogen af de omkringliggende sogne. Det mest kendte oldtidsfuld er det såkaldte Brabrandfund, der blev fundet i 1903-1904. Brabrandfundet blev knyttet til Rugholmen ved Brabrand Søens sydøsthjørne tilhørende [[Viby Sogn]]. Fundet vidner dog om, at der var mennesker i området allerede 2500 år f.v.t. | ||
Der er desuden fundet spor efter oldtidsbopladser i sognet i form af bl.a. køkkenmøddinger med rester af perlemuslingsskaller, østersskaller, sneglehuse og forskellige dyreknogler. Disse lå tæt på fjorden, der trak ind i landskabet og vidner om stenaldermenneskets ophold langs [[ | Der er desuden fundet spor efter oldtidsbopladser i sognet i form af bl.a. køkkenmøddinger med rester af perlemuslingsskaller, østersskaller, sneglehuse og forskellige dyreknogler. Disse lå tæt på fjorden, der trak ind i landskabet og vidner om stenaldermenneskets ophold langs [[Aarhusbugten]]. De mange fund af påbegyndte og færdige stenalderredskaber på områdets marker fortæller, at mennesker levede ganske tæt her. Da menneskene første gang kom til egnen, var landet dog i det store hele dækket af skov. Denne skov har gennem tiden måtte vige for agerdyrkningen. | ||
De døde blev gravsatte på de højereliggende landområder - også steder, hvor der i dag er skov. I Aarslev Skov ses konturerne af 5 høje. Indtil 1820 lå der omkring 10 storstensgrave (dyssekamre) i Brabrand Sogn, men disse med herefter hugget i stykker og anvendt til bygningsbrug. | De døde blev gravsatte på de højereliggende landområder - også steder, hvor der i dag er skov. I Aarslev Skov ses konturerne af 5 høje. Indtil 1820 lå der omkring 10 storstensgrave (dyssekamre) i Brabrand Sogn, men disse med herefter hugget i stykker og anvendt til bygningsbrug. | ||
=== Befolkningsudvikling i Brabrand Sogn === | === Befolkningsudvikling i Brabrand Sogn === | ||
| Linje 469: | Linje 482: | ||
|} | |} | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* [[Sogne i Aarhus Kommune]] | * [[Sogne i Aarhus Kommune]] | ||
| Linje 480: | Linje 493: | ||
* Sogn.dk. Brabrand Sogn. https://sogn.dk/brabrand/fakta-om-sognet | * Sogn.dk. Brabrand Sogn. https://sogn.dk/brabrand/fakta-om-sognet | ||
* Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8128 Brabrand Sogn (Aarhus Kommune). | * Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8128 Brabrand Sogn (Aarhus Kommune). | ||
* Statistisk Årbog for Århus 2003. | |||
[[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | [[Kategori:Sogne, herreder & provstier]] | ||