9.515
redigeringer
Gellerup: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. | '''Gellerup''' er et bykvarter i den vestligste del af Aarhus nær [[Brabrand]], men opstod som sin egen landsby øst for Brabrand og vest for [[Åby]]. Den tidligere landsbybebyggelse var beliggende i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]] før [[Kommunalreformen i 1970]] sammensmeltede flere af områdets kommuner. Hvor landsbyen, der også gik også under navnet ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup'', befandt sig lige nord for [[Brabrand Sø]], ligger centrum i Gellerupplanen noget nordligere ikke langt fra [[Tovshøj]] ved [[Hasle Bakker]]. Gellerup-området er en del af [[Gellerup Sogn]], der har [[Gellerup Kirke]] som sognekirke. | ||
[[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]] | [[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup, som den også havde set ud flere år tidligere. Lige syd for landsbyen ses jernbanen, som blev anlagt i 1862. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]] | ||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus. | Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så der ikke længere fremstår et samlet boligområde. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Der vil blive etableret en ny bypark, sports- og kulturcampus, erhvervsliv, arbejdspladser og en ny bygade fra Bazar Vest til City Vest. Aarhus Kommune flytter ind i bydelen med ca. 1.000 arbejdspladser og bygger et nyt kontordomicil som åbner op og byder inden for med caféer og restaurant. Endelig vil en letbane-forbindelse bringe bydelen tættere på Aarhus. | ||
== Beskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Gjellerupplanen blev i begyndelsen af 1960'erne udviklet på Tousgårdens store, åbne arealer i nært samarbejde mellem kommunen og Brabrand Boligforening. Det skulle blive et af landets største nye byområder på bar mark med både etageboliger og lav boligbebyggelse, bycenter og erhvervsområder. | |||
Der var tale om et ambitiøst planlægningsarbejde med vægt på både boligernes og bydelens udstyr og brugskvalitet, og realisationen skulle ske over en meget kort årrække. Men både den hurtige etablering og bebyggelsens store dimensioner, fjernt fra den menneskelige skala, har utvivlsomt medvirket til at fremkalde den ensartede beboersammensætning og de sociale problemer, der fra begyndelsen har præget området. | |||
== Gellerup på AarhusArkivet == | == Gellerup på AarhusArkivet == | ||