9.451
redigeringer
Spørring: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (Text replacement - "Kategori: Åer & bække" to "Kategori:Åer, bække & kilder") |
mNo edit summary |
||
| Linje 40: | Linje 40: | ||
I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten til [[Spørring Kirke]] kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til [[Aarhus Katedralskole]] indtil 1913, hvor den overgik til selveje. | I midten af 1600-tallet tilhørte patronatsretten til [[Spørring Kirke]] kongen, som i 1689 overdrog tiendeindtægten og vedligeholdelsespligten til lektoratet i Aarhus. Det blev nedlagt, og kirken blev i 1743 tillagt to sekretærer ved generalkirkeinspektionen, for i 1791 at blive overført til [[Aarhus Katedralskole]] indtil 1913, hvor den overgik til selveje. | ||
I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i [[Trige Kommune]]. | I 1967 blev Spørring sogn indlemmet i [[Trige Kommune]]. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Spørring ligger omkring en dal, der gennemstrømmes af Spørring Å. Den tidligste bydannelse ligger på sydsiden af åen, koncentreret omkring kirken, der ligger hævet på en banke. | |||
Spørring kendes tilbage til 1306, hvor byen benævnes som Spyrind. | |||
Byen er karakteriseret som en slynget vejby, og den ældre gårdbebyggelse lå omkring kirken, hvor vejene mod Randers, Århus og Mejlby mødtes. Hovedparten af de ældre gårde lå nord og øst for kirken, mens husbebyggelsen lå samlet i et lille forløb sydvest for kirken. | |||
Det gamle vejnet og enkelte af de gamle gårde har bevaret deres placeringer i byen. Men bebyggelsen er primært præget af den byudvikling, der fandt sted omkring 1900 langs landevejen mellem Århus og Randers. | |||
Langs den gamle landevejs slyngede forløb findes et særdeles velbevaret bebyggelsesforløb med lave og tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900. | |||
Bebyggelsen er domineret af grundmurede huse med frontkviste, karnapper og rigt detaljeret murværk. | |||
Den tidligere landsbykarakter opleves tydeligst i området nord og øst for kirken, hvor de gamle gårde sammen med beplantningen og kirken danner en velbevaret og fortællende helhed. Kirken kan med sin centrale placering ses fra næsten alle steder i byen. Kirkens karakteristiske tårn blev tilføjet i 1935. | |||
Det velbevarede bebyggelsesforløb med den store koncentration af tidstypiske gadehuse fra tiden omkring 1900 er en særlig kvalitet for byen. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]]. | ''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].'' | ||
==== Klassificering: ==== | ==== Klassificering: ==== | ||
| Linje 83: | Linje 103: | ||
== Litteratur og kilder: == | == Litteratur og kilder: == | ||
https://digdag.dk/ | * Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet. | ||
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv. | |||
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler | |||
* Karen Abildtrup m.fl. (red.): ''Spørring gennem 700 år'', 2006. | |||
* Trap Danmark, VII. bind, Kbh. 1926. | |||
* Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1671. | |||
* https://digdag.dk/ | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
[[Kategori:Åer, bække & kilder]] | [[Kategori:Åer, bække & kilder]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
