9.515
redigeringer
Elev: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Elev Sogn var efter alt at dømme anneks<ref>Sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst.</ref> til [[Hjortshøj]] allerede i 1542. Siden 1. april 1874 er sognet anneks til Elsted. Ved mageskifte 1. juni 1542 afstod kongen patronatsretten over kirkerne i Elev og Hjortshøj til indehaveren af Vor Frue præbende ved domkirken. Kirken var dog inden 1600 igen i kongeligt eje, hvor den forblev til 19. december 1710, da den ved auktion blev overladt til Oluf Krabbe, ejer af [[Skårupgård]] i [[Todbjerg Sogn]], idet kongen forbeholdt sig kaldsretten. Kirken fulgte Skårupgård til 1847 og var herefter i familien Nyholms eje, indtil den overgik til selveje 1. juli 1925. | Elev Sogn var efter alt at dømme anneks<ref>Sogn med selvstændig kirke, men uden egen præst.</ref> til [[Hjortshøj]] allerede i 1542. Siden 1. april 1874 er sognet anneks til Elsted. Ved mageskifte 1. juni 1542 afstod kongen patronatsretten over kirkerne i Elev og Hjortshøj til indehaveren af Vor Frue præbende ved domkirken. Kirken var dog inden 1600 igen i kongeligt eje, hvor den forblev til 19. december 1710, da den ved auktion blev overladt til Oluf Krabbe, ejer af [[Skårupgård]] i [[Todbjerg Sogn]], idet kongen forbeholdt sig kaldsretten. Kirken fulgte Skårupgård til 1847 og var herefter i familien Nyholms eje, indtil den overgik til selveje 1. juli 1925. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | |||
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].'' | |||
Elev har en smuk landskabelig placering i et bakket landskab, der falder mod Egådalen syd og øst for byen. Fra den højtliggende landsby er der vidt udsyn over det storbakkede landskab og Århusbugten. I den sydlige del af landsbyen ligger den lille, kullede romanske kvaderstenskirke, der kendetegner landsbyen fra det lavereliggende landskab mod syd. | |||
Elev kendes tilbage til 1431, hvor byen benævnes som Edeløffue. Landsbyen kan karakteriseres som en rektangulær, reguleret vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå regelmæssigt placeret omkring en rektangulær forte. | |||
De gamle gårde har beholdt deres regelmæssige placeringer omkring den gamle forte, der i dag er bebygget med ældre landhuse og nyere parcelhuse. Det er dog stadig de ældre gårde, der kendetegner byen, hvilket særligt opleves langs Hovmuren øst for byen, hvor tre af de gamle gårde danner en smuk og klar afgrænsning af landsbyen i overgangen til det skrånende terræn. I byen er også bevaret enkelte ældre landhuse fra første halvdel af forrige århundrede. | |||
Byen har i de sidste årtier udviklet sig kraftigt mod syd med et parcelhuskvarter, hvis afgrænsning følger de gamle markskel, der blev fastlagt ved udskiftningen i 1798. Kvarterets udstykningsform har medført, at byen ikke er omsluttet af parcelhuse. Man har derved bevaret en stor del af byens kvaliteter samt den fine sammenhæng mellem bebyggelse og landskab. | |||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 64: | Linje 76: | ||
* Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1751. | * Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1751. | ||
* https://digdag.dk/ | * https://digdag.dk/ | ||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
